Sårbar natur må genopdyrkes

Landmænd får ret til genopdyrkning i sårbare naturområder.

Fremover skal landmænd, der frivilligt har indgået såkaldte MVJ-aftaler om at henlægge deres marker til græs i fem år, have større mulighed for at opdyrke græsmarken igen. Som reglerne er i dag kan kommunen forhindre dyrkningen af marken, hvis den ligger i et Natura 2000-område, altså et sårbart naturområde. Nu kommer der nye regler, der betyder, at landmanden må genopdyrke græsmarken under betingelse af, at den samlede reduktion i nitratudvaskningen til Natura-2000-området fortsætter - og at det i øvrigt ikke vil skade miljøet og naturen i området, hvor græsmarken opdyrkes. Det fremgår af en ny bekendtgørelse, som miljøminister Karen Ellemann (V) netop har sendt i høring. Uholdbar situation - Vi har haft en uholdbar situation, hvor en række landmænd har oplevet, at de har købt katten i sækken. Først henlægger de frivilligt marker til græs i 5 år. Derefter får de at vide, at nogle af markerne ikke må opdyrkes igen eller, at det kun kan ske, hvis de på anden måde forhindrer merudvaskning af nitrat. Bekendtgørelsen skal skabe proportioner i tingene og sikre, at der fremover er tillid til de MVJ-aftaler, der er et væsentligt værktøj i naturindsatsen, siger Karen Ellemann. Stadig beskyttet mod nitrat Natura 2000-områderne vil stadig blive beskyttet mod nitrat. Landmænd vil fortsat ikke uden videre kunne få lov til at genopdyrke marker tæt på særligt følsomme Natura 2000-områder, hvor opdyrkningen i sig selv vurderes at kunne skade områderne. Det samme gælder f.eks. også for områder, hvor der har udviklet sig et værdifuldt dyre- og eller fugleliv på stedet.

Breaking
15-årig dreng fundet død på boldbaner: 32-årig mand anholdt
Luk