Sårbare og stolte: Somalierne til debat

Myter, medier og mobning. Deltagerne i et møde om somaliernes tilknytning til arbejdsmarkedet talte sig tættere på sandheden

KØBENHAVN:Der var kaffe på kanden og Karen Volf-småkager i skålene, da Nørre Allé Medborgerhus i København havde inviteret til debat om, hvordan flere somaliere i Danmark kan komme i arbejde. Som i ethvert andet selskab var det kagerne med chokoladeovertræk, der røg først, og tonen var fri og afslappet. Men det var et alvorligt emne, som de somaliske indvandrere, danskere og repræsentanter fra Det Somaliske Netværk i Danmark, Foreningen til integration af nydanskere på arbejdsmarkedet og Dansk Flygtningehjælp, diskuterede. Somalierne delte ud af deres erfaringer. Én fortalte, at han efter mere end 50 ansøgninger havde fået job, og at det var det hele værd. En anden havde givet op efter 30 ansøgninger og kaldte Danmark "et lukket land, der ikke vil have fremmede ind". Torben Møller-Hansen, direktør for Foreningen til integration af nydanskere på arbejdsmarkedet, var én af de inviterede oplægsholdere. - Folk læser aviser og betragter somalierne som den hårdeste integrationsnød at knække. Men man kan jo spørge, hvad der kom først, hønen eller ægget? Jeg tror ikke, at der er den store forskel på ledige somaliere og så mange andre, siger han. Han mener, at mediernes fokusering på somalierne som en svagere gruppe end andre nydanskere bliver selvforstærkende. - Det smitter af på sagsbehandlingen og undervisningen af somalierne. For arbejdsgiverne handler det om, at der skal være en basal kompetence at bygge videre på. I det øjeblik somalierne beslutter sig for at sende en ansøgning til en virksomhed, så adskiller de sig ikke fra andre grupper, fortæller Torben Møller-Hansen. Det var flere af somalierne på mødet uenige i, og mange fortalte, at de føler sig diskriminerede. - Somalierne tror, at danskerne har en generel modvilje mod indvandrere, og at de især er negativt indstillede overfor somalierne, fortæller Mohamed Gelle fra Det Somaliske Netværk i Danmark, som var en af initiativtagerne til mødet. - De mener, at danskerne er fjendtligt indstillede overfor muslimer, folk med mørk hudfarve og det, at man skiller sig ud og fylder meget i gadebilledet. Alle tre ting gælder for os somaliere, siger han. Det smitter Mohamed Gelle deler ikke selv denne opfattelse. - Jeg har faktisk kun oplevet det modsatte i mine oplevelser med danskerne. Arbejdsgiverne er åbne og generaliserer ikke. De siger til mig, at hvis man passer sit arbejde og kommer til tiden, så ansætter de folk, ligegyldig hvor man kommer fra. Og det tror jeg på, siger han. Mohamed Gelle mener til gengæld, at mediernes negative historier om somalierne kan få indflydelse på arbejdsgivernes opfattelse af gruppen. - Det kan have en afsmittende effekt. I hvert fald hvis arbejdsgiverne hele tiden hører om, at somalierne har en dårlig arbejdskultur, ikke kan komme op til tiden eller blive det samme sted i længere tid. Men det skyldes også, at somalierne ikke er særlig åbne og gode til at formidle viden om sig selv, siger han. I det hele taget skal en del af løsningen på problemet findes i en holdningsændring i somaliernes egne rækker, mener Mohamed Gelle. - Blandt somalierne er der en meget negativ opfattelse af, om det kan lykkes at få job. En opgivende holdning. De føler sig ikke velkomne i Danmark, og kombinerer man det med 30 afslag giver det ikke incitament og gå-på-mod til at søge arbejde, siger han. Men faktisk er der masser af succeshistorier at trække på. - Der er trods alt mange somaliere, der har fået en uddannelse og for eksempel arbejder i nogle af de mest fremtrædende ingeniørfirmaer i Danmark. Men de historier kommer aldrig frem i medierne og ud blandt somalierne, siger Mohamed Gelle. Han mener, at somalierne bekræfter hinanden i, at det er arbejdsgivernes og samfundets skyld, at de ikke har noget arbejde. - Det er en meget ond cirkel, som man er nødt til at bryde. Den bedste måde at gøre det på er at fremhæve de gode historier, siger han. På mødet var alle enige om, at somalierne har brug for netværk, hvor landsmænd i job og danskere kan præsentere dem for arbejdsgiverne og omvendt. Netværk kan både være faglige og sociale som i for eksempel en sportsklub, sagde Torben Møller-Hansen til deltagerne. Det fik 24-årige Iman M.F. Hersi til at tage ordet og fortælle om et projekt i hendes lokalområde, hvor en badmintonklub inviterede alle med indvandrerbaggrund til at spille gratis. - Jeg prøvede at spille badminton, og jeg kunne rigtig godt lide det, men efter tre måneder stoppede projektet pludselig. Mine to små søskende kom også i klubben, og de ville gerne fortsætte. Men mine forældre er på kontanthjælp og har ikke råd til at betale, sagde hun. Professionalisme, tak Torben Møller-Hansen fra foreningen til integration af nydanskere på arbejdsmarkedet mener, at arbejdsgiverne kan gøre mere for at sætte skub i integrationen. - Virksomhederne skal lære, at når de står og mangler arbejdskraft, skal de bekende det bredere end bare at sætte en annonce i avisen. Og så skal man måske direkte i en periode gøre opmærksom på, at man også modtager ansøgninger fra etniske minoriteter. Altså sende et signal der tydeligt indikerer, at man er interesseret i ansøgninger fra nydanskere, siger han. Også sagsbehandlerne rundt omkring i landet kan gøre en forskel, mener Torben Møller-Hansen. - De mennesker, der vejleder nydanskerne, skal være professionelle, og det kan jeg godt nogle gange sætte spørgsmålstegn ved. Det grundlæggende arbejde i kommunerne og sprogcentrene er i orden, men mange steder mangler man viden til at kunne afklare nydanskernes kompetencer. De passer jo ikke ind i den måde, vi normalt skriver et cv på, siger han. Som eftermiddagen blev til aften i medborgerhuset på Nørrebro fik flere lyst til at blande sig i debatten. Somalierne havde selv flere bud på andre barrierer i forhold til at arbejde, og én af dem var svær at snakke om: mobning. - Somaliere er meget følelsesmæssigt sårbare. De har utroligt svært ved at blive på en arbejdsplads, hvis de er blevet udsat for mobning. Sker det et par gange, giver de op, fortæller Mohamed Gelle. Somalierne er et stolt folkefærd, og for mange er stoltheden det eneste, de har tilbage, siger han. Den forklaring kunne mange af debattørerne nikke genkendende til. Og efter et par timer blev det tid til selvransagelse, da én af deltagerne gjorde opmærksom på, at så længe der er huller i det danske system, er der nogen, der vil udnytte dem. Han mente, at løsningen er at stille krav. En yngre mand i blå rullekravesweater kastede følgende spørgsmål ud i forsamlingen: - Er det samfundet, der ikke har accepteret os, eller er det os, der ikke har accepteret samfundet? Det havde Iman M.F. Hersi, der læser HF, følgende svar på: - Hvorfor skal jeg vente ni år på at få dansk statsborgerskab? Jeg taler dansk, jeg tager en uddannelse og har et arbejde. Mit hjem er Danmark. Integration skal altså komme fra begge sider.