Aalborg

Såret af skud fra oversavet jagtgevær

Skud affyret i Aalborg Øst natten til lørdag

En mand blev anholdt efter skyderiet. Modelfoto: Michael Koch

En mand blev anholdt efter skyderiet. Modelfoto: Michael Koch

AALBORG:En 47-årig mand i Aalborg Øst blev natten til lørdag lettere såret af skud fra et oversavet jagtgevær.

Han blev ramt i fingeren, da skuddet blev affyret i en have i Aalborg Øst, og han måtte en tur på skadestuen.

En ambulance blev kaldt til stedet kort før kl. 01 lørdag, og derefter blev politiet tilkaldt.

Politiet fandt det oversavede jagtgevær, og en mand på adressen - han er 48 år - blev anholdt og taget med.

Han sigtes for at overtræde våbenloven og for at have skudt i et beboet område, og han vil lørdag eftermiddag blive fremstillet i grundlovsforhør, hvor politiet vil kræve ham fængslet.

Præcis hvad der skete om natten i haven i Aalborg Øst, er dog stadig uklart. Begge mænd hævder, at de ikke ejer det oversavede jagtgevær, men fandt det.

Angiveligt gik skuddet pludselig af, da mændene stod med geværet, oplyser vagtchef Per Vagn Nielsen fra Nordjyllands Politi.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.