Sad i bilen og ventede: Nu skal han i fængsel

25-årig idømt fængselsstraf og samfundstjeneste for at være med til røveri

Arkivfoto

Arkivfoto

AALBORG:I april sidste år blev SuperBrugsen på Sjællandsgade i Aalborg udsat for røveri af en maskeret gerningsmand, der truede ekspedienten med en køkkenkniv. Den kvindelige ekspedient udleverede over 6.000 kroner fra kassen.

Ude foran SuperBrugsen sad en 25-årig og ventede i en bil - klar til at tage den hurtige flugt væk, så snart hans kammerat kom tilbage fra forretningen.

Nu har den 25-årige været for Retten i Aalborg. Han blev idømt to måneders ubetinget fængsel samt seks måneders betinget fængsel med 120 timers samfundstjeneste for sin medvirken til røveriet.

Det oplyser Janni Nørgaard, anklager ved Nordjyllands Politi.

Den 25-årige havde ikke meget at forklare i retten, men han erkendte, at han have været på stedet og sin medvirken i røveriet. Han sagde, at de havde været i SuperBrugsen, men så tog hjem for at hente maske og køkkenkniv.

Den 25-årige modtog ikke dommen på stedet, men har udbedt sig betænkningstid.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.