Saddam vil bruge hele arsenalet

En fremtrædende iraker, der arbejdede for Saddam Husseins hemmelige biologiske våbenprogram advarer om, at den irakiske leder vil bruge ethvert våben for at forsvare sig

Forskning 19. marts 2003 07:00

KØBENHAVN: De amerikanske og britiske styrker, der i denne uge ventes at rykke mod Bagdad, vil blive mødt med nogle af de værste våben, som menneskeheden nogensinde har skabt. Forudsigelsen kommer ikke fra hvem som helst. Den kommer fra en mand, der har været med til at udvikle dem. I gennem en årrække arbejdede han som videnskabsmand for Saddam Husseins tophemmelige programmer for biologiske våben. Han har et førstehåndskendskab til de store anstrengelser, som regimet i Bagdad gjorde for at anskaffe sig masseødelæggelsesvåben. Og han er ikke i tvivl: - Regimet vil bruge ethvert våben, det har til rådighed for at overleve. Jeg mener, at kun Saddam Hussein kan give ordren til at bruge de kemiske og biologiske våben. Saddam Hussein har fuldstændig kontrol over missiler og fly, der kan bruges til at levere disse kemiske og biologiske våben. Det er dog mest sandsynligt, at Irak vil bruge kemiske våben frem for biologiske, siger han. Hvem han er, kan der fortælles meget lidt om. Han opholder sig på et hemmeligholdt sted i et land ved Den persiske Golf efter at han omkring midten af 1990'erne flygtede fra Irak. Her efterlod han en del af sin familie. Han frygter i dag for sin egen sikkerhed og for sin families sikkerhed, hvis han står frem med navn, og at det bliver klart, at han samarbejder med vestlige regeringer for at kortlægge våbenprogrammerne. Redaktionen er dog bekendt med hans identitet. Forbindelsen til den tidligere irakiske videnskabsmand etableres gennem en fremmed vestlig efterretningstjeneste under betydeligt hemmelighedskræmmeri. Interviewet gennemføres telefonisk fra et hotelværelse i en europæisk hovedstad. Videnskabsmanden svarer dels på skriftlige spørgsmål og dels på en række opfølgende mundtlige spørgsmål. Flere af dem afviser han at svare på af hensyn til sin sikkerhed. Den amerikanske præsident George W. Bush advarede i sin tv-tale natten til tirsdag irakiske soldater mod at efterkomme ordrer fra Saddam Hussein og hans nærmeste stab om at anvende kemiske og biologiske våben. Men ifølge videnskabsmanden er det ikke engang sikkert, at soldaterne er klar over, hvilken ammunition de er i besiddelse af. - Jeg ved, at tusindvis af liter af kemiske og biologiske stoffer blev taget af militæret og fyldt i bomber og missiler. Bortset fra de mest højtstående militære officerer, blev soldater og officerer, der havde at gøre med den ammunition ikke fortalt, hvad den indeholdt eller givet nogen beskyttelse. Jeg hørte om soldater, der blev alvorligt forbrændt, mens de transporterede kemiske våben, siger han. I en årrække har han holdt sin viden skjult for offentligheden, idet han aldrig tidligere har givet interview til medierne. Han vælger at fortælle om den nu for at imødegå opfattelsen af, at FN havde nogen chance for finde eller uskadeliggøre Iraks biologiske våbenprogram. Det lykkedes aldrig for FNs våbeninspektører i perioden fra Golfkrigen i 1991 til 1996 at komme på sporet af de omfattende våbenprogrammer, som tilmed blev ekspanderet, mens inspektørerne ledte efter dem. Først da Saddam Husseins svigersøn, Hussein Kamel, Iraks næstmest magtfulde mand, overraskende sprang af til Jordan i 1995 og sladrede om, hvad irakerne skjulte, skete der noget. Kamel var chef for Iraks militære-industrielle kommission, der havde ansvaret for våbenprogrammerne. Hans afhopning fik regimet på andre tanker, og i løbet af få uger blev der udleveret en halv million dokumenter som "forræderen general Kamal" havde holdt skjult for den irakiske regering, som det blev forklaret. Dokumenterne afslørede blandt andet, at Irak i løbet af de første dage af Golfkrigen deployerede 25 sprænghoveder med dødbringende biologiske stoffer til fire militære enheder. De blev aldrig affyret. Den fremtrædende videnskabsmand fortæller, at han deltog i udviklingen af miltbrand-bakterier, butolinium (pølseforgiftning) og andre bio-gifte til brug for offensive våben. Deres dødbringende effekt blev testet på mus, rotter, marsvin og kaniner. Hunde blev brugt, når de kemiske og biologiske stoffer blev fyldt i granater og testet i marken. - Jeg så også faciliteter, hvor kemiske og biologiske stoffer blev afprøvet på aber, siger han. - I begyndelsen arbejdede vi først med små mængder, men i det øjeblik forskningen viste succesfulde resultater, blev tusindvis af liter produceret på flere faciliteter. Udviklingen foregik ikke kun i Salman Pak. Der var også hemmelige laboratorier, der blev kontrolleret af de civile og militære efterretningstjenester. Så snart vores indledende research havde givet resultater, fik vi at vide af repræsentanter for den militære-industrielle kommission, at Hussein Kamel ville bruge dem til offensive biologiske og kemiske våben, forklarer han. Regimet lagde betydeligt pres på videnskabsfolkene for at få dem til at præstere resultater. Nåede de dem ikke til tiden, risikerede de fængselsstraffe. Dertil kom den konstante frygt for at komme til at tale over sig om det mørkelagte arbejde - selv til familien. Hver sjette måned blev forskere og teknikere i våbenprogrammerne efterforsket af den militære-industrielle komites egen sikkerhedstjeneste. De hemmelige laboratorier var totalt aflukkede på i forvejen tæt bevogtede militære installationer. De ansatte var tvunget til at leve på de aflukkede områder. Programmerne har regimets maksimale opmærksomhed, og de prioriteres højere end den ikke-militære forskning. - Udstyr importeret fra Vesten under foregivende af at være til civile projekter blev taget af den militære-industrielle kommission til brug for produktion af kemiske og biologiske våben, siger videnskabsmanden. I Salman Pak, regimets topfacilitet for de hemmelige våbenprogrammer, huserede Dr. Rihad Taha - også kendt som Doktor Death. Hun indrømmede i 1995 over for UNSCOM-inspektørerne, at irakerne havde nok miltbrand og butolisme til at udrydde jordens befolkning. Under Golfkrigen blev Salman Pak forvandlet til murbrokker af amerikanske bombefly, men de biologiske programmer fortsatte uanfægtet fra andre militære og civile faciliteter, fortæller videnskabsmanden. - Det er ekstremt nemt at skjule de faciliteter, der producerer kemiske og biologiske våben. Det er umuligt for FN at følge arbejdet i alle disse faciliteter, fordi det er nemt at producere ret store mængder fra meget små og uspecialiserede lokaliteter med ordinært udstyr. Man behøver ikke meget mere end et køleskab, fastslår han. I dag har de amerikanske og britiske efterretningstjenester oplysninger om, at irakerne har anvendt mobile laboratorier på lastbiler og i togvogne til produktion af bio-kemiske våben for at undvige inspektioner fra FN. Videnskabsmanden bekræfter mistanken: - Jeg er vidende om, at Irak nu har mobile laboratorier, der blev købt til civile formål såsom landbrugsforskning. Det er meget nemt at omdanne dem til brug for forskning i kemiske og biologiske våben, påpeger han. Videnskabsmanden mener ikke, at det nogensinde er lykkedes for FN at skaffe sig et klart billede af omfanget af de hemmelige programmer for produktion af masseødelæggelsesvåben, og den topprioritet, de har i Saddams regime. Forklaringen er blandt andet, at der blev udfoldet store anstrengelser på at skræmme livet af videnskabsmændene, så de ikke fortalte noget til våbeninspektørerne. De stolede ikke på, at FN kunne tilbyde dem og deres familier sikkerhed, hvis de fortalte sandheden. Af regimet fik de klare instrukser om, hvad de måtte sige. Siden vedtagelsen af resolution 1441 i FNs sikkerhedsråd i november er det således ikke lykkedes for UNMOVIC at interviewe en eneste videnskabsmand. Det undrer ikke den afhoppede kilde: - Før UNMOVIC, havde FN-inspektørerne allerede forsøgt at interviewe videnskabsfolk, for at finde ud af, hvad der foregik. Alle der blev bedt om at mødes med inspektørerne var bange for at sige noget, der ville genere eller udlevere regimet. For eksempel fortalte en kollega mig, at alle cheferne for de kemiske og biologiske våbenprogrammer før Golfkrigen blev briefet af Hussein Kamel og andre fremtrædende officerer om, hvad de kunne og ikke kunne indrømme at de arbejdede med. De fik konkret at vide, hvad de kunne tillade sig at sige til inspektørerne. Da videnskabsfolk efter Golfkrigen blev interviewet af FN-inspektørerne gik vi ud fra, at den irakiske sikkerhedstjeneste aflyttede interviewene, siger han. Videnskabsfolkene bliver jævnligt udsat for trusler og de frygter, at de eller deres familier bliver straffet. Da en forsker under et FN-interview kom til at afsløre et ar på armen, som han havde fået ved at arbejde med miltbrand-bakterier, blev han omgående smidt i fængsel og sad der i flere år. Den irakiske videnskabsmand føler sig ikke overbevist om, hvad de amerikanske og britiske styrker vil finde i Irak. Våbenprogrammerne er nemme at skjule eller eliminere. -Det afhænger fuldstændig af, hvordan de griber opgaven an. Jeg ved ikke om de vil finde noget, siger han.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...