EMNER

Sæbe og merbau - uha-da-da

Gulve i ædeltræ som merbau og bøgegulvet her fra Trip Trap må IKKE vaskes i sæbespåner, så bliver de grå og grimme. lyder Kjeld Bjerres råd.

Gulve i ædeltræ som merbau og bøgegulvet her fra Trip Trap må IKKE vaskes i sæbespåner, så bliver de grå og grimme. lyder Kjeld Bjerres råd.

? Kære Kjeld Bjerre - for halvandet år siden købte vi vores drømmehus. I entreen er der det flotteste mørke merbaugulv. Vi fik at vide, at det skulle vaskes med sæbespåner, og det har vi selvfølgelig gjort. Men nu er gulvet blevet temmelig grimt. Det har fået et kedeligt gråt skær og er kun pænt, når det lige er vasket og stadig er fugtigt. En kollega gjorde mig opmærksom på, at de også havde et merbaugulv, og at de to gange om året gav det en speciel olie, som var så tyk, at den skulle smøres på med en slags spartel og kun et lille stykke ad gangen. Derefter skulle det overskydende olie tørres af, og man fortsatte til det næste stykke. Når hele gulvet så var blevet oliereret, skulle det tørre i 36 timer og derefter poleres med en polermaskine. Jeg var himmelfalden. Vores entre er gennemgangsrum for flere værelser og kan ikke undgå at blive betrådt flere gange om dagen. Det er et meget flot gulv, så vi er ikke meget for at skulle lægge et nyt - og så var det, at det slog mig! Inden vi gør noget drastisk, spørger vi Oraklet, om ikke der er en anden løsning. Evt. med lak, så vi slipper for det grimme grå skær, og for det store arbejde med olie to gange om året. Så kære Orakel, kan du hjælpe os, som du har hjulpet så mange før? Familien på landet Annette Kristensen og Karsten Nielsen ! Kære Anette og Karsten - jeg skal gøre mit bedste. Sæbespåner ligger som en gråhvid film i træets overflade. På lyse træsorter er den næsten usynlig og ved tilsætning af lidt kalk eller zinkhvidt endda en smule lysere end ellers - på mørkt træ ser det helt forkert ud på akkurat den måde, som du beskriver: Gråt og kedeligt - kun flot, når det er vådt. I har med andre ord fået et helt tumpet råd, da I købte huset. Det er synd, men selvfølgelig kan vi finde en løsning, så jeres fine gulv kommer til ære og værdighed igen. Lak er er nemme løsning: vask gulvet med grundrens og ikke for meget vand - for at fjerne den fedtede sæbe. Herefter bør I finslibe gulvet med en af de store rondelslibere, man kan leje byggemarkeder og gulvbutikker - først en hurtig tur med slibenet korn 120 og så en omgang med korn 240 eller deromkring - og så er det frem med støvsugeren og den helt store omhu, så hvert et støvgran kommer væk. Nu er gulvet klar til at få lak. Der findes utallige glimrende gulvlakker - også på vandbasis. Problemet med lak er, at det giver gulvet et kunstigt præg - træet bliver gemt under en plastichinde, og med tiden bliver den ridset. Til gengæld er et lakeret gulv nemt at holde, det r upåvirkeligt overfor våde tæer - og man kan bruge alt det sulfo, man gider ... Men merbau er nu flottest, når det får olie - lidt mere rustiskt, lidt sværere at holde, og langt mere træ-agtigt, hvis man kan sige det sådan. Igen skal I rense gulvet for sæbe, slibe og støvsuge grundigt. Herefter skal I følge anvisningerne på dunken med gulvolie, men i grove træk går den ud på følgende: Fordel olien med rund hånd og med en gummiskraber - så monterer i en grov polere-pad (skure-svamp) og kører gulvet over nogle gange og gnubber derved olien dybt ned i træet - så skifter man pad’en med tør bomuld og polerer gulvet, indtil al overskydende olie er væk og gulvet står silkemat og tørt. Flot! Og så skal olie have lov til at hærde - afhængigt af type, kan det tage fra få timer til flere døgn - de professionelle olier er hurtigt hærdende, men til gengæld skal man være kvik til at polere - ellers går det rive hamrende galt. Amatør-olierne hærder langsomt, og du har god tid til at nå det hele. Siden skal gulvet holdes vedlige med en polering hvert hele eller halve år - afhængigt af slid. Der findes gulvsæbe, som indeholder en smule olie, så man skal polere endnu sjældnere - og forresten kan man som oftest nøjes med at polere ganglinjerne. Kjeld Bjerre