Sæby Bibliotek udstiller glaskunst

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Udstillingen viser både brugsgenstande og kunst som fuglene på billedet.

SÆBY:I foråret præsenterer Sæby Kommunes Bibliotek et udvalg af ovnformet glas i bibliotekets udstillingsmontre. Lærer Karen Nielsen, Østervrå, har udlånt et smukt udvalg af sine hjemmelavede glasarbejder, alle fremstillet ved den teknik, som kaldes fusing eller slumping. Karen Nielsen har arbejdet med glaskunst i sin fritid gennem de sidste 3-4 år og underviser også i teknikken med glasfusing og slumping i den kommunale ungdomsskole. Udstillingen består af mange forskellige brugs- og pyntegenstande, og der er leget med farvespillet i både skåle, fade, lysestager og vaser. Mest markante er nok Karen Nielsens fugle i kulørt glas. De præsenterer sig flot både enkeltvis og opstillet i små grupper. Biblioteket oplyser, at man på hylderne kan finde en del bøger, der forklarer processen bag arbejdet med fusing og slumping af glas. Man man kan altså selv komme i gang, hvis man bliver inspireret af udstillingen.