Sæby-børn optræder på stor messe

Aalborg 8. september 2002 08:00

SÆBY: Børn fra Sæby Fritidsklub og Privatskolen i Sæby vil optræde på den stort anlagte børnekulturmesse "Toppen & Bolden", der åbnede i går, lørdag, i Aalborg Kongres- & Kulturcenter og fortsætter til og med tirsdag. Alle dage vil hallerne summe af børnekultur. Børnemessen er den første af sin art i Danmark, og den ventes at blive besøgt af mange tusinde mennekser. På messen lægges der også vægt på børns egen kultur - fremført af og for børn. Det er her, Sæby Fritidsklub og Privatskolen i Sæby Kommer ind i billedet. De har begge fra emnegruppen "Kultur for Børn" under den regionale kulturaftale fået støtte til et projekt, som de indøvet sammen med professionelle kunstnere forud for deres optrin på børnekulturmessen. Sæby Fritidsklub vil i dag, søndag, kl. 13 på Blå Scene opføre en gøglerforestilling, som er blevet til i samarbejde med Einar Trie fra Cirkus Charlie. Elever fra Privatskolen i Sæby skal også optræde på Blå Scene. Det sker på tirsdag kl. 14. Eleverne vil her opføre drama-, dans- og musikforestillingen "Det levende legetøj". Den er blevet til i samarbejde med kunstneren Søren Brynjolf. Beitngelsen for få støtte fra den regionale kulturaftale har i øvrigt været, at emnearbejdet skulle munde ud i optræden på børnekulturmessen samtidig med, at børnenes kulturelle kompetancer har været inddraget, udviklet og udfordret. Endelig har en vis grad af egenfinansiering været en betingelse for den økonomiske støtte.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...