EMNER

Sæby håber gensyn af de flotte træskibe

Et flot syn, da træskibene stak til havs for at gennemføre sidste kapsejlads-etape til Norge

SÆBY:Det var et utroligt flot syn, da 37 træskibe i går sejlede ud af Sæby Havn for at begive sig ud på sidste etape af Nordisk Sejlads- til Kragerø i Norge. Skibene satte sig straks i bevægelse, da startskuddet havde lydt ude på Kattegat. På molerne i Sæby Havn fulgte mange mennesker starten - og de kunne nyde det flotte sceneri en rum tid, inden træskibene forsvandt ud af syne. Træskibenes visit i Sæby under fire foreningers havnefest var med til at sikre, at SæbyHavn sydede af liv i fire dage. - Vi har kun grund til at være tilfredse, siger en af arrangørerne, Svend Hansen. Vi håber meget på et gensyn af træskibene under en senere Nordisk Sejlads. Sæby er i øvrigt den by, der flest gange har været dansk værtshavn for Nordisk Sejlads. Den er en venskabelig kapsejlads, der hvert år sejles med traditionelt riggede skibe fra Danmark, Sverige og Norge. Kapsejladserne startede i 1990 med en rute, der gik fra Arnedal i Norge tilSæby. Siden har den været afviklet hvert år.Gennem årene har sejladserne foregået med to kapsejladser og en mellemliggende venskabssejlads Formålet at øge den nordiske forståelse og samarbejde ved en fredelig kappestrid i de farvande, der altid har bundet de nordiske lande sammen.