Sæby

Sæby HK hentede point på udebane

Mette Kjærsgaard scorede ni gange for Sæby HK.Arkivfoto: Kurt Bering

Mette Kjærsgaard scorede ni gange for Sæby HK.Arkivfoto: Kurt Bering

I kvindernes 2. division i håndbold hentede Sæby HK sæsonens tredje point, da det i anden runde blev 26-26 på udebane mod Søndermarken efter 15-15 ved pausen.

Søndermarken har tre-fire tidligere ligaspillere fra Viborg HK på holdet, så på forhånd kunne det se ud som en stor mundfuld, men i første halvleg startede vi rigtig godt og fik rimelig styr på deres to stregspillere, som er et stort aktiv for dem, og kampen var utroligt lige med skiftevis føringer til begge hold, fortæller Kim Sørensen, træner for Sæby HK.

I denne fase var specielt Mette Kjærsgaard god for sæbynitterne med mange scoringer og assist, så efter 20 minutter valgte Søndermarken at mandsopdække Mette Kjærsgaard, så hjemmeholdet rykkede fra 9-14 til 15-15 inden pausen.

I 2. halvleg viste Simona Florea og Malene Madsen stort ansvar i Sæbys angreb, og selv om vendelboerne kom bagud med et par mål, lykkedes det også at komme i front med et enkelt mål, men 40 sekunder før tid fik Søndermarken udlignet til 26-26.

- Jeg vil rose holdets fighterevner og moral, og set ud over hele kampen er vi super godt tilfredse med det ene point i en svær udekamp.

- Vi står nu efter to kampe med tre point som oprykker, men vi er klar over, at vi fortsat skal kæmpe både til træning og kamp for at kunne lave nogle gode resultater i denne sæson, siger Kim Sørensen.

Målscorerne for Sæby HK var Mette Kjærsgaard 9, Simona Florea 8, Rikke Elversøe 3, Malene Madsen 3, Sabina Bruun 1, Josephine Jessen 1 og Nataline Olsen 1.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst