Sæby HK vandt sikkert over Viborg

Sæbynitterne tog stikket hjem med en sejr på 32-20

Camilla Andersen i hvid trøje blev topscorer for Sæby HK med fem mål i kampen i Viborg.Arkivfoto: Kurt Bering <i>Kurt Bering</i>

Camilla Andersen i hvid trøje blev topscorer for Sæby HK med fem mål i kampen i Viborg.Arkivfoto: Kurt Bering Kurt Bering

SÆBY:Med en sikker udesejr på 32-20 over Viborg HK kan Sæby HK gå til julepause over nedrykningsstregen i kvindernes 2. division i håndbold.

- Vores defensiv stod rigtig godt, og dermed blev betingelserne for Anna Ring i målet også lettere, forklarer Sæby HK's træner Jakob Voldby.

Hans mandskab slog for alvor til på kontrastød, og midtvejs i første halvleg scorede de syv gange på stribe på kontra, uden at viborgenserne kunne svare igen.

- Det grundlagde vores store sejr, der blev slået fast i slutfasen, siger Sæby-træneren, der så Camilla Andersen og Camilla Jensen score fem gange og Annette Kristensen, Kathe Dahl og Maiken Vestergaard fire.

Med sejren holder Sæby HK julepause på syvendepladsen med ni point, og næste kamp er på hjemmebane mod HF Mors 6. januar.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.