Syvsten

Sæby HK - Vrensted 13 - 3

Sæby HK modtog Vrensted i Syvsten hallen. Denne søndag morgen var alle pigerne fra Sæby HK klar fra kampens start, modsat sidste søndag, hvor de kun formåede at score et enkelt mål på en hel kamp. Fra kampens start forsøgte Vrensted at stresse Sæby HK, ved straks efter afslutning at presse Sæby HK i deres opspil. Vrensted måtte dog hurtigt opgive denne taktik, da Sæby HK var dygtige til at spille bolden op ad banen, og fik et par flotte kontra mål, hvor især Pernille Frandsen var dygtig til at placere bolden. Begge hold leverede en flot indsats, men Sæby HK var klart de bedste til at få bolden i mål, og fik derfor en overbevisende sejr på 13-3. Målscorere Sæby HK: Pernille Frandsen 8, Trine Nielsen 1, Camilla Peteren 2, Kathrine Kalhøj 2. Målscorere Vrensted; Astrid Bonnerup 2, Mette Høj 1. Ugens Small Stars Trøje gik til topscorer Pernille Frandsen.