Sæby holdt nullet

Weekendens lokale fordboldresultater.

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Det var først i kampens døende minutter, at Vodskov overhovedet fik en målchance.

JYLLANDSSERIEN Skagen IK - Kjellerup IF 3-1 Pausestilling: 3-0 Målscorere for Skagen: Theis Frandsen 1, Peter Vang 1, Mikael Andersen 1 SKAGEN: Lørdag var herrerne fra Skagen IK i aktion mod Kjellerup. Det var en flok opsatte skagboer, der i denne spillerunde betrådte grønsværen efter sidste weekends sviende nederlag til lokalrivalerne fra Frederikshavn fI. Allerede fra start blev kampen spillet i et hæsblæsende tempo, og efter fem minutter faldt kampens første scoring. Peter Vang blev sendt ud over kanten med en lang stikning, hvorefter han afsluttede. Skudforsøget blev pareret, men bolden hoppede igen ud til Peter Vang, der elegant løftede bolden over Kjellerups målmand. Bolden ville utvivlsomt været gået i mål, men ved stregen stod Skagens Theis Frandsen, der kunne hjælpe den det sidste stykke over stregen. Skagen var nu foran 1-0, men der skulle ikke gå længe, før hjemmepublikummet igen fik noget at juble over. Angrebet efter var Peter Vang igen på spil. Som før blev den målfarlige angriber sendt af sted med en lang stikning. På denne måde oversprintede han simpelthen bare udeholdets forsvar og scorede i sidste ende med et flot skruet ydersidespark til 2-0. I den efterfølgende periode havde begge hold chancer, men målmændene fandt storspillet frem, og netmaskerne forblev i ro. Opgørets tredje scoring tegnede Skagens spillere sig også for. Efter 26 minutter havde hjemmeholdet tilkæmpet sig et frispark udenfor feltet. Kasper Gejhede sendte en bold ind i feltet, hvor Mikael Andersen kom løbende ind i indlægget. Resultatet var en pausestilling på 3-0. Efter pausen var Kjellerup i kontrol spillemæssigt, men det blev ikke til de helt store chancer. Men med ti minutter igen smed udeholdet alle mand frem ad banen, og dette kastede to store chancer af sig. Kjellerup scorede kun på den ene, og kampen endte 3-1 til Skagen. JYLLANDSSERIEN Auning IF - Frederikshavn fI 2-1 Pausestilling: 1-0 Målscorere for Frederikshavn: Jens Nørgård 1 FREDERIKSHAVN: Lørdag eftermiddag var sidste uges sejrsherrer fra Frederikshavn igen på spil. Den flotte sejr over Skagen havde i ugens løb givet grobund for en spirende optimisme. Yderligere ville en sejr gøre, at frederikshavnerne kunne se opad i tabellen. Omvendt ville et nederlag gøre, at frederikshavnerne for en stund igen skulle kæmpe imod nedrykningsfaren. Dog var udeholdet inden opgøret hårdt ramt af afbud. Hele fire utilgængelige stamspillere var realiteten, FfI’s træner måtte se i øjnene inden kampen. Måske derfor var frederikshavnerne ikke oppe i gear i opgørets start. Det resulterede i hvert fald i, at udeholdet efter 15 minutter kunne sætte scoringen til 0-1 ind. En lidt tilfældig bold blev sendt frem ad banen, og Christian Bang ville samle den op. Men uheldigvis fik en fremstormende angriber prikket bolden mellem keeperens ben. Herefter var selve scoringen blev en ekspeditionssag. Det var en kold spand vand i frederikshavnernes hoveder, og efter målet dominerede FfI’ernes opgøret totalt. Faktisk producerede udeholdet inden pausefløjtet tre chancer, som under andre omstændigheder med sikkerhed ville være blevet omsat til scoringer. Men Aunings keeper spillede en flot kamp, og bolden ville bare ikke ind. Efter pausen blev Jens Nørgård sat ind i FfI’ernes offensiv for at lægge tryk på hjemmeholdets bagerste rækker. Således kom det også til at gå, og i den efterfølgende periode havde Kasper Møller to store hovedstødschancer, der på andre dage var gået i mål. Efter 83 minutter kom forløsningen. Thomas Pedersen sendte et hjørnespark ind over feltet. Her steg Jens Nørgård til vejrs og headede flot bolden ind nær den ene trekantssammenføjning. FfI’erne pressede videre, men det var i stedet Auning, der i dommerens overtid kunne stjæle sejren. Efter et hjørnespark fik frederikshavnerne ikke clearet bolden ordentligt, og ved bagerste stolpe fandt en Auning-spiller ved til netmaskerne med hovedet. SERIE 2 Frederikshavn fI - Dronninglund IF 3-2 Pausestilling: 1-1 Målscorere for Frederikshavn: Amel Halilovic 2, “Ludvigsen” 1 FREDERIKSHAVN: Fredag var frederikshavnernes andethold også i kation. Modstanderne kom fra Dronninglund, og denne kamp var uhyre vigtig, da begge mandskaber inden opgøret havde samlet ni point sammen. Dronninglund lagde bedst fra land, og i opgørets første kvarter var frederikshavnerne presset helt i bund. Udeholdet kom til en håndfuld relativt gode chancer, men hver gang reddede dagens keeper Kasper Klingenberg. Spillet bølgede derefter frem og tilbage, men efter 25 minutter scorede udeholdet, da et indlæg blev helflugtet i nettet. Dette blev startskuddet for frederikshavnerne, der herefter kæmpede for sagen. Og efter 28 minutter faldt udligningen. Frederikshavnerne kombinerede sig først igennem Dronninglunds højre forsvarsside. Her spillede Amel Halilovic og “Ludvigsen” bande med hinanden over banen, og til sidst kunne “Ludvigsen” fra kanten af feltet banke bolden i nettet. I den efterfølgende periode havde frederikshavnerne en hel del chancer, men de blev desværre også misbrugt på stribe. Specielt Amel Halilovic havde flere oplagte scoringsmuligheder. Efter pausen angreb frederikshavnerne modstanderne over kanterne, og efter fem minutter faldt belønningen. På forarbejde af “Ludvigsen” kunne Amel Halilovic tilføje en let scoring til listen, da han skubbede bolden det sidste stykke over stregen. Efter yderligere et par brændte chancer kunne Amel Halilovic score målet til 3-1, da han fangede Dronninglunds keeper på mellemhånd fra midten af banen. Efter scoringen faldt frederikshavnerne tilbage på banen, og udeholdet overtog styringen. Og opgørets sidste scoring tegnede Dronninglund sig da også for, da et passivt frederikshavnsk forsvar kunne se én af udeholdets spillere fighte sig til scoringen. I opgørets afslutning reddede Kasper Klingenberg flere gange frederikshavnerne med sine rutinerede indgreb, og derfor blev han også tildelt titlen som “Kampens bedste spiller”. SERIE 2 Sæby IF Skjold - Vodskov IF 2-0 Pausestilling: 1-0 Målscorere for Sæby: Jens Lorentzen 1, Dennis Poulsen 1 SÆBY: Om lørdagen var også herrerne fra Sæby i kamp. Modstanderne var Vodskov IF, der før kampen var placeret i bunden af tabellen. Derfor skulle de dog ikke undervurderes. Bundholdene er ofte svære at spille imod, da de som regel trækker sig tilbage på banen for i det mindste at redde et enkelt point. Derfor gjaldt det om at få slået hul på scoringsbylden for sæbynitterne. Kampen blev fløjtet i gang, og fra start var det Sæby, der kontrollerede matchen. Men det blev aldrig til de helt store chancer for hjemmeholdet. I flere situationer manglede den sidste aflevering eller smule held. Men efter 35 minutter var Jens Lorentzen på pletten. Pludselig fandt han sig selv umarkeret på midten af banen, her tog han et par træk, og til sidst kanonerede han bolden mod mål. Fra 25 meters afstand svævede bolden målbevidst ind i nettet ved den ene stolpe, og stillingen var nu 1-0 til Sæby. Også efter scoringen dominerede Sæby opgøret, men det blev igen ikke til de helt oplagte, og halvlegen endte uden yderligere scoringer. De sidste 45 minutter blev fløjtet i gang, og efter bare tre minutter slog Sæby det næste søm i Vodskovs kiste med scoringen til 2-0. Manden i centrum var Dennis Poulsen, der fra kanten af feltet udplacerede udeholdets keeper. Dog skal det siges, at Vodskovs keeper ikke så specielt godt ud i situationen. Nu så sejren ud til at være sikker, men umiddelbart efter fik Sæby to mand udvist i ti minutter, og spændingen var bragt tilbage i kampen. Udvisningsperioden endte uden scoringer, selvom sæbynitterne blev sat under pres. Efter 89 minutter fik Vodskov den første reelle chance i kampen, men med en dobbeltredning sørgede Sæbys keeper for, at hans mandskab holdt nullet. SERIE 3 Østervrå IF - Sæby IF Skjold 1-1 Pausestilling: 1-0 Målscorere for Østervrå: Tobias Mathisen 1 ØSTERVRÅ: I denne spillerunde var også Østervrå i kamp. Modstanderen var Sæbys andethold, men derfor skulle de bestemt ikke undervurderes, da de gennem halvsæsonen har spillet flot teknisk fodbold i flere kampe. Fra starten trak Sæby sig tilbage på banen og overlod spillet til Østervrå. Her ventede de på, at Østervrå mistede bolden, så de kunne slå kontra og måske score dét mål, der sikrede dem alle tre point. Gennem halvlegen producerede hjemmeholdet 3-4 store chancer, og de formåede at score på den ene. Efter 17 minutter stormede Mikkel Hørbye frem ad kanten, hvorefter han sendte bolden “ind over byen”. Her kom Tobias Mathisen løbende fra den anden kant og fyrede læderkuglen op i nettaget uden chance for redning af målmanden. Også efter scoringen styrede Østervrå slagets gang, men Sæby var som sagt farlige på kontra, og i hvert fald to gange fik hjemmeholdet kun med nød og næppe afværget en scoring af gæsterne. Anden halvleg forløb stort set som første. Østervrå styrede spillet, men Sæby spillede klogt, og yderligere havde de et par giftige forsøg på dødbolde. Men faktisk var det Østervrå, der også stod bag kampens andet og sidste scoring. Efter 49 minutter tilkæmpede Sæby sig et hjørne spark. Umiddelbart efter svævede bolden i luften, og få øjeblikke senere var den bragt til ro i Østervrås eget net. Forinden var Christian Fredborg kommet til at “løbe” bolden ind i egne netmasker, og stillingen var nu 1-1 på trods af spil og chancer. Efter udligningen pressede Østervrå på, og gennem halvlegen producerede de igen 3-4 relativt store chancer. Men sejrsmålet udeblev, og hjemmeholdet kunne lidt ufortjent kun hente et enkelt point med fra opgøret mod Sæby. SERIE 3 Vejby IF - Strandby/Elling IF 0-2 Pausestilling: 0-0 Målscorer for Strandby/Elling: Gilli Harrildsson 2 STRANDBY & ELLING: I denne weekend var også Strandby/Elling i aktion, da de gæstede Vejbys hjemmebane. Det var svært at fastsætte et egentligt styrkeforhold mellem de to hold, da udeholdet flere gange i løbet af sæsonen har givet topholdene kamp til stregen. Fra starten pressede Vejby udeholdet i bund, men det kastede kun en enkelt reel chance af sig i de første tyve minutter. Fra distancen afprøvede Vejbys midtbane SEIF’s keeper, men Claus Bødker redde på flotteste vis, og Strandby/Elling slap med skrækken. Derefter kæmpede udeholdet sig tilbage i matchen, få minutter senere var det Lars Jensens, der ville afprøve Vejbys keeper fra stor afstand. Også her halvklarede keeperen, men bolden hoppede ud for fødderne af Gilli Harrildsson. Situationen så sådan ud, at målmanden lå på jorden, og Gilli Harrildsson skulle bare lobbe den over ham. Men på mærkelig vis formåede han at ramme den prisgivende keeper i favnen. Spillet bølgede frem og tilbage i de sidste 20 minutter af halvlegen, og den endte 0-0. I anden halvleg kom Strandby/Elling frem ad banen, og det resulterede i en håndfuld giftige chancer. Efter ti minutter kun Gilli Harrildsson igen på skudhold, men målmanden halvklarede, og Thomas formåede at gentage Gilli Harrildssons bedrift fra tidligere i kampen. Stillingen var stadig 0-0. SEIF pressede på, og efter 75 minutter faldt den forløsende scoring. Gilli Harrildsson modtog en medløbsbold, og da keeperen gjorde sit udfald, vippede han køligt bolden over i det fjerneste hjørne af målet. Bare fem minutter senere slog udeholdet sejren fast, da Lars Jensen trak til baglinjen, hvor han sendte en flad, hård bold ind foran mål. Og men hælen snittede Gilli Harrildsson bolden, så stillingen blev til 0-2. Efter scoring var moralen og kræfterne drænet hos hjemmeholdet, så kampens sidste ti minutter ændrede ikke ved stillingen. SERIE 3 Sindal IF - Hørby IF 0-1 Pausestilling: 0-0 HØRBY: Søndag eftermiddag var Hørby på en svær opgave. Modstanderne kom fra Sindal, der før kampen var tabellens ubestridte førerhold. Så det var forventet, at udeholdet i denne spillerunde måtte kæmpe for hver en centimeter af banen. Yderligere var Hørby stærkt ramt af afbud inden den svære kamp, så de var ikke levnet mange chancer for point til underdogs’ene. Dog spillede de to hold lige op med hinanden i store dele af opgøret, og Hørby tilbragte lang tid på Sindals banehalvdel i første halvleg, men det resulterede dog ikke i de helt store chancer, da den sidste aflevering i flere tilfælde manglede. I anden halvleg fik Hørby tildelt et rødt kort, men det nedrykningstruede mandskab valgte at spille med tre forsvarere i stedet for at “grave sig ned”. Desværre var topholdets spiller ikke sene til udnytte overtaget i spillerantal, umiddelbart efter scorede Sindal. Målet faldt da en nærkamp blev tabt på midtbanen. Herefter slog hjemmeholdet kontra, og bolden blev spillet ud på fløjen. Kantspilleren sendte bolden ind over feltet, og den fremstormende angriber klappede bolden i nettet. Sådan endte kampen desværre, selvom Hørby leverede en af sæsonens bedste præstationer. Kampens spiller blev Hørbys målmand Christian Mørk, der flere gange reddede kastanjerne ud af ilden for de nedrykningstruede Hørby-spillere.