EMNER

Sæby i nyt lys

300 meter lysende guirlander og en snes juletræer med lys skaber Sæbys julestemning

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Der bliver en snes lysende juletræer placeret forskellige steder i den juleudsmykkede Sæby midtby. Fotomontage: Sirius

Sidste års juleudsmykning blev af mange betegnet som katastrofal. Mange af pærerne virkede ikke, og det hele hang slapt og uinspireret. Men i Sæby er julen 2010 fortid. Nu er det julen 2011, det gælder - og her er der for alvor blevet arbejdet intenst på at skabe løsning med glød, glæde og gerne til en fornuftig pris. Sæby Handelsstandsforening har nemlig indgået aftale med belysningsfirmaet Sirius og nu er det således nagelfast, at Sæby får en helt ny og moderne, men samtidig hyggelig juleudsmykning. - Der bliver blandt andet tale om røde julehjerter i dæmpet og blødt lys, flotte guirlander med lys, der blafrer i vinden og træer, der er dækket med julelys, forklarer Ole Rørbæk, der er bestyrelsesmedlem i Sæby Handelsstandsforening og som samtidig har fået ansvaret for byens julebelysning. Et vigtigt element i den nye belysning er, at elpærerne er meget energivenlige, og at det dermed er muligt at spare en mindre formue i forhold til de senere år. - Vi har en forventning om, at vi kan spare 90 procent af energiforbruget, siger Ole Rørbæk. Sirius selv er ikke i tvivl om, at besparelsen er stor. Sidste år lavede de en lignende løsning på Hellerup Strandvej. her fik handelsstandsforeningen efterfølgende et ring fra DONG Energy, for at høre, hvad der var galt, De var nemlig vant til at bruge 50.000 kroner i strøm på julebelysningen. Men på grund af LED-pærerne, var forbruget røget ned på 1500 kroner. - Vi ved ikke præcis hvad vi sparer, men vi tør love at det energimæssigt bliver en rigtig grøn jul i Sæby, siger Ole Rørbæk.