EMNER

Sæby klar til havnefest

Et af sommerens faste indslag i Sæby, havnefesten, løber af stablen i weekenden.Arkivfoto

Et af sommerens faste indslag i Sæby, havnefesten, løber af stablen i weekenden.Arkivfoto

SÆBY:Der holdes nu for 13. gang havnefest i Sæby under mottoet ”Mad, Musik og Ferie”. Det er i år Sæby Bjærge- og Redningslaug og Sæby Basketball Club, der står for arrangementet på havnen 11., 12. og 13. juli. Fredag eftermiddag startes festen med musikindsejling af det gode skib Kaperen, og formanden for havnefestudvalget Svend Hansen åbner officielt havnefesten. Der er spilles musik rundt om forskellige steder på havneområdet, og der er mulighed for at gøre en god handel på det store kræmmermarked. Fredag aften spiller SUN-Z op til dans i det store festtelt. Lørdag morgen er der gratis morgenbord, og dagen i gennem er der forskellige musik- og underholdningsarrangementer på havneområdet. Der vil være ponyridning, hoppebord og Jonnas Legestue for børnene og Bimse og Bamse kommer også og besøger festen. De Lune Jyder slutter lørdagen af i det store festtelt. Søndag er der igen glad musik rundt om på havnen, og der vil være mulighed for at se de dygtige gymnaster fra Springteam Sæby. Der vil hele weekenden være fri parkering og fri entré på havneområdet.