Fodbold

Sæby mangler lidt hjælp fra andre

SERIE 2 KREDS 7 FREDERIKSHAVN: Selv som de er ét af bundholdene, kan FfI se noget lys. For nu gælder det om ikke at blive blandt de allernederste, og den mulighed er tilstede, selvom holdet i weekenden måtte nøjes med en uafgjort på 1-1 mod Birkelse. Sæby må stadig vente på afgørelsens time med hensyn til oprykning. Holdet gjorde hvad der skulle gøres i weekenden, hvor Aalborg Freja på udebane blev besejret med 4-1 i en forrygende kamp, hvor Sæby viste alle sine kvaliteter. De kvaliteter som måske bringer holdet i serie 1. Men de er afhængige af andres resultater. Bangsbo Freja måtte bøje sig trods god fight, da Dronninglund vandt opgøret med 6-3, på det dejlige stadion i Sydbyen. FfI-Birkelse 1-1 (1-1) Mål: 1-1 Anders Pedersen (str.) FREDERIKSHAVN: - Det var en god hård fight som fortjent sluttede uafgjort, sagde FfI-træner Søren Larsen efter kampen. - Jeg har stor respekt for den moral der bliver vist på holdet og bortset fra det første kvarter i anden halvleg, hvor de havde fat i os, fulgte vi godt med i løbet af kampen. Ja, vi havde endda to eller tre rigtige gode chancer i den sidste del af kampen, og havde heldet, men ikke retfærdigheden, været med os, havde vi snuppet alle points, slutter Søren Larsen. Aalborg Freja-Sæby 1-4 (0-2) Mål: 0-1 Morten Sørensen, 0-2 Dennis Poulsen, 1-3 Torben Christensen og 1-4 Dennis Poulsen AALBORG: - Vi spillede fremragende i dag og det var uden tvivl vores bedste kamp i efteråret, sagde Sæby's træner Jan Jensen efter kampen. - Det var på alle måder en vind eller forsvind kamp for os og vi havde inden kampen givet hinanden en verbal hånd på at den oprykning skal lykkes. Ihvertfald skal vi selv gøre hvad vi kan og så må vi se. - Jeg har aldrig set sådan en spilleglæde og et humør til træningen som jeg har oplevet igennem den seneste tid og spillemæssigt var det et vendepunkt for os i Skagen. På spørgsmålet om Sæby overhovedet har noget at gøre i serie 1 svarer Jan Jensen: - Vi har nøjagtig ligeså meget at gøre deroppe som vores nærmeste konkurrenter her i serie to, Lindholm og Asaa, og som vi spillede idag er der ingen tvivl. Men nu bliver det spændende i de sidste par kampe, slutter Jan Jensen, der bliver afløst af Karsten Thomsen i den nye sæson. Bangsbo Freja-Dronninglund 3-6 (2-3) Mål: 1-0 Søren Grøn, 2-1 Michael Larsen, 3-6 Morten Verner FREDERIKSHAVN: Det lykkedes ikke Bangsbo Freja at drille Dronninglund i deres bestræbelser på at bevare livet i serie 2, men hjemmeholdet spillede for sagen. Bangsbo Freja kom foran 1-0 da Søren Grøn headede en ripost i nettet efter Morten Verner havde ramt stolpen. Dronninglund fik udlignet, men hjemmeholdet svarede igen ved Michael Larsen, der direkte på frispark kanonerede bolden op i det ene målhjørne. Efterhånden fik Dronninglund styr på nerverne, og gæsterne blev efterhånden mere og mere dominerende. Inden pausen kom gæsterne således foran 3-2 og i anden halvleg blev det også 6-2 inden Morten Verner reducerede efter en mindre dribletur. bob/-ha

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst