Sæby rykker op i 2. division

Der var stor glæde, da oprykningen var i hus med sejren i Ringkøbing.
Håndbold 1. maj 2007 06:00

Håndbold, kvinder Danmarksserien Ringkøbing – Sæby HK: 22 -25 (11-10) SÆBY: Forringe weekend spillede Sæby HKs kvinder i Danmarksserien hjemme sin første oprykningskamp mod Ringkøbing, der gennem hele sæsonen har spillet 2. division med en tredjesidste plads til følge. Denne kamp endte med en sejr til hjemmeholdet på 28-23 efter en indsats, hvor Sæby i det sidste 20 minutter spillede flot og i et i højt tempo. Men det var alligevel med bange anelser, at sæbynitterne tog til Ringkøbing for at møde hjemmeholdet på deres meget frygtede bane. Det viste sig dog hurtigt, at sæbynitterne havde større problemer med hjemmeholdet end deres bane. 1. halvleg var meget lige og bar præg af kampens vigtighed. - I pausen fik vi rettet et par småting forsvarsmæssigt og aftalt en plan for angrebsspillet, hvilket sammen med vores bedre bredde og kondition blev udslagsgivende, siger træner Jakob Voldby. Dette betød at sæbynitterne hurtigt kom foran med 3–4 mål, hvilket var afgørende. - Det er fantastisk for os, holdet, pigerne og klubben. Det er resultatet af to års hårdt arbejde, vi i dag høster frugterne af, slutter en glad Jakob Voldby. Mål for Sæby HK Janne Højholt 8, Amela Ramulic 5, Charlotte Larsen 4 og Anette Kristensen 3

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...