Teater

Sæby Scenen siger tak for i år

SÆBY:Sæby Scenens børne- og ungdomshold har med forestillinger onsdag og torsdag sagt tak for i år. Onsdag aften var i alt 90 børn og 70 voksne samlet til Sæby Scenens store juleafslutning, hvor nisser, krybbespil og Luciaoptog sørgede for at sende de helt rigtige julevibrationer afsted. I aftes var Røde Kors' besøgsvenner inviteret til at se den samme forestilling. Iøvrigt har Sæby Scenens ungdomshold spændende ting i støbeskeen. Til foråret er de nemlig klar med en stykke, de selv har skrevet. Forestillingen kommer til at handle om unge og ecstasy, så der er virkelig lagt op til en diskussion i hjemmene efter tæppefald. Samtidig er det også oplagt for skolerne at få opført stykket og bruge lejligheden til at få behandlet et følsomt emne.