Sæby tabte et vigtigt skridt

Aalborg 9. september 2002 08:00

SERIE 2 KREDS 7 FREDERIKSHAVN: Bangsbo Freja har set skriften på væggen og må efterhånden belave sig på en tilværelse i serie 3 til næste sæson. I weekenden tabte holdet hjemme til Aalborg Freja med 2-3. Meget overraskende tabte Sæby med hele 4-0 i Asaa og det giver sandsynligvis nogle panderynker som sæbynitterne nu skal til at glatte ud. Bangsbo Freja-Aalborg Freja 2-3 (1-0) Mål: 1-0 Morten Verner, 2-3 Søren Grøn FREDERIKSHAVN: - Det var en udmærket kamp hvor vi var godt med i 1. halvleg men så fik forsvaret svært ved at dæmme op for Aalborg Freja som bragte sig på 1-3, sagde assisterende træner Erik Mølholt efter kampen. - Aalborg Freja fik en ti-minutters udvisning og da satsede vi hele butikken men desværre uden held. Vi fik vores andet mål to minutter før slut og der efter kunne vi ikke nå at gøre noget for at vende slaget, slutter Erik Mølholt. Asaa-Sæby 4-0 (1-0) ASAA: - Asaa er et godt hold og de udnyttede bare vore fejl, sagde holdleder Henrik Nielsen efter kampen. - Vi havde ellers i starten af kampen overtaget og vi burde være kommet foran med 1-0, men sådan skulle det ikke være. Det er bare ærgerligt at tabe til en modstander der ligger på pointhøjde med os selv, men nu ser vi fremad mod kampen i næste weekend hvor vi hjemme skal møde Dronninglund, slutter Henrik Nielsen. Bob

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...