Musik

Sæbygarden til Tyskland

Musikere klar til endnu et eventyr

Sæbygarden er klar til endnu en rejse for fuld musik.

Sæbygarden er klar til endnu en rejse for fuld musik.

SÆBY:Sæbygarden kan ikke få nok af rejser. Orkestret er i gang med mange nye numre efter USA-rejsen og den kommende weekend drager orkestret til Tyskland med 50 medlemmer - og med rygsækken fuld af musik. Turen går fredag eftermiddag til den tyske venskabsby Bad Bramstedt, som ligger 120 kilometer syd for grænsen. Her skal mødet stå med BT Orchester, som ligeledes er et stort harmoniorkester. Sidst orkestrene sås var I forbindelse med Den Internationale Musikfest i Sæby i sommer. Orkestrene har flere gange mødtes hos hinanden eller på halv-vejen for sammen at bruge en weekend på hinanden, pleje af venskaber men ikke mindst at indøve nogle musikstykker sammen og afslutte med en koncert. Det er også tilfældet denne gang. Begge orkestre stiller i stærkeste opstilling. Og allerede efter Sæbygardens ankomst i Bad Bramstedt fredag aften, finder fælles øvelse sted. Medlemmerne i orkestrene blandes og danner et stort dansk-tysk orkester. Dirigenterne fra hvert orkester indøver hver deres to numre i løbet af weekenden De hele handler om processen, at være sammen om det musikalske og få en masse sjov og musik ud af det. - Det plejer at være særdeles gode dage. Medlemmerne bliver privat indkvarteret, hvilket ligeledes er en god dimension i udvekslingen. Weekenden skal afsluttes med en koncert fra henholdsvis det blandede orkester samt orkestrene hver for sig. Det sker på søndag kl. 11 i Bad Bramstedt ¿ umiddelbart før Sæbygarden atter drager nord på. Og ja, selvom vi her nok kun har udebane-fordel, skal det selvfølgelig siges: Alle er velkomne til at overvære koncerten, siger Per Kristensen fra Sæbygarden.