Kunst

Sæbykunstnerne alle gode gange tre

Ved ferniseringen er alle kunstnerne er til stede og fortæller gerne om deres arbejder

De udstillende kunstnere i Retfærdighedens sommerudstilling af Sæbykunstnere er Jørgen Agerbæk, Benny Kroll Olesen, Susanne Winther, Lene Merethe Bertelsen, Finn Jakobsen og Margit Rasmussen. Privatfoto.
De udstillende kunstnere i Retfærdighedens sommerudstilling af Sæbykunstnere er Jørgen Agerbæk, Benny Kroll Olesen, Susanne Winther, Lene Merethe Bertelsen, Finn Jakobsen og Margit Rasmussen. Privatfoto.

SÆBY: Igen i år kan du se Sæbykunstnernes årlige sommerudstilling i Retfærdigheden i Sæby.

Gruppen arbejder netop nu på højtryk for at blive færdig til ferniseringen - der bagefter er åben hver dag kl. 12-16 i hele august. Udstillingen består af malerier, keramik og skulpturer.

Ved ferniseringen åbnes udstillingen af Sæbykunstneren Susanne Vinther og alle kunstnerne er til stede og fortæller gerne om deres kunst og om kunstnergruppens virke. Ligeledes vil der hver dag i åbningstiden være en af kunstnerne til stede.

Ved ferniseringen er der underholdning med Anna Bilde fra Hørby, og der bliver serveret en lille forfriskning.

Det er tredje år i træk sommerudstillingen holder til i Retfærdigheden - i mange år blev den nemlig holdt på Sæbygård. Det var et meget spændende historisk sted at udstille, men mange havde problemer med at komme op ad tårntrapperne til udstillingslokalet.

- I Retfærdigheden kan alle komme til, og det er jo også en central placering med fælles indgang til Turistbureauet. Det giver mange turister som udstillingsgæster fortæller Finn Jakobsen, der er én af Sæbykunstnerne.

Der er fernisering lørdag 2. august Kl. 14,

Læse mere på www.saebykunstnerne.dk

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden