Nordjylland

Sæbynit dommer i slutspilskampe

NORDJYLLAND: Sæbynitten Casper Christensen er udpeget som én af de ialt syv hoveddommere, der skal dømme de kommende kampe i slutspillet. Dommerudvalget har udtaget dommerne Søren Helbo, Casper Christensen, Jacob Grumsen, Asger Krog, Bo Andersen, Jens Chr. Fossaberg og Rasmus Steengaard. Dommerne mødes til play-off seminar 8. februar, hvor også alle ligatrænere er inviteret. jop