Aalborg

Sæbynit til udvalgt vestdansk atletikhold

Jeppe Berg ses her midt i billedet. Privatfoto

Jeppe Berg ses her midt i billedet. Privatfoto

{ SÆBY: Jeppe Berg fra Sæby idræts Klub, SIK 80, er udtaget på Vestdansk atletikhold. - Jeppe fik for kort tid siden den glædelige besked om, at han er udtaget på Vestdansk hold, og det er vi alle meget stolte af, siger Gunner Møller Nielsen fra klubben. Atletikholdet som består af aktive fra Jylland og Fyn skal dyste i Lidkøbing i Sverige 30 sept. Jeppe Berg er udtaget i diskoskast. Hans kast har ligget konstant over de 30 meter i år, og vi ønsker ham en rigtig god oplevelse, siger formanden. Lørdag eftermiddag havde klubben 15 af de yngste medlemmer til årets sidste stævne i Nordjylland. Aalborg var vært for stævnet og deltagerne skulle igennem fem discipliner, hvor flere af øvelserne var valgfrie. Der blev kæmpet og heppet på livet løs. Det var årets sidste chance for at lave årsbedste ude, så der blev gået til makronerne. Alle deltagerne kom hjem med medaljer så det store smil var fremme. Atletiktræningen er nu startet i Sæby Fritidscenter.