Hjallerup

Sæbynit vandt grand prix i Tårs

TÅRS:Tårs Billardklub var i weekenden vært for et stævne, hvor de bedste jyske kvinder skulle dyste om den jydske Ladies Grand Prix-finale. Vinder blev Inger Sørensen fra Sæby, der vandt foran Inge Jørgensen fra BK Fluen og Susanne Petersen fra Mulbjerg. I en B-finale vandt Esther Nielsen, Hjallerup, foran Vivi Jønsson, Års og Eva Olesen, Sindal. Inger Sørensen spillede med et gennemsnit på 6,26. Hun havde også dagens højeste score med en serie på 52 points.