Sæbynitter tordnede mod havneplan for Sæby

Lokale afviser plan om 5-etagers boligblokke, men ingen kom med konkret bud på alternativ plan. Opdateret med tv 09.01

Alle stole var besat af folk, der er imod projektet. I hvert fald var der kun et indlæg fra en tilhører, der syntes det er en god idé med det nye byggeri på havneøen. 
Foto: Thomas Hansen
Alle stole var besat af folk, der er imod projektet. I hvert fald var der kun et indlæg fra en tilhører, der syntes det er en god idé med det nye byggeri på havneøen. Foto: Thomas Hansen

Opdateret 20. maj 2022 kl. 08:30

- Vi skal ikke være Danmarks Dubai. Byg I jeres højhuse ved Rønnehavnen i Frederikshavn. Der bliver ingen p-pladser. Hvor skal bådene opmagasineres? Kanalerne kommer til at lugte. Har I helt glemt at visionen lover at bebyggelse på havne-øen skal være tæt og lav. Se tv-indslag om sagen her Kritikken haglede ned over politikerne, da der mandag aften var indkaldt til protestmøde mod planerne for Sæby Havn. Det sker efter kommunen har lanceret et ønske om at skabe en kunstig ø, hvor der i den yderste vandkant skal være boliger på op til fem etager. Forespørgslen er kommet fra nogle investorer blandt andet ejerne af de tomme fabriks bygninger på den sydligste del af havnen ved siden af redningsstationen. Private investorer Mødet var indkaldt af Sæby Havns beboerforening, der samme aften satte gang i en underskriftsindsamling mod havneø-planerne. I panelet sad et flertal af plan og miljøudvalget med formand John Christensen i spidsen. Borgmester Lars Møller (V) var også inviteret, og han forsøgte at forklare forsamlingen, at hvis man vil have udvikling på Sæby Havn, så skal der private investor på banen. Kommunen kan ikke løfte et projekt om havneudvikling alene. Nu har investorerne meldt sig, og derfor er deres plan for området sendt ud til debat. - For at få økonomi i projektet har de ønsket at bygge boliger. Forslaget er kun i den helt indledende fase, men nu har vi noget konkret at forholde os til, sagde Lars Møller. For højt Sæby Havns beboerforening bad politikerne sige deres mening om havneø-projektet. Nogle politikere ønskede ikke at melde klart ud endnu. De var kommet for at lytte til borgerne. Andre såsom Birgit Hansen, Søren Visti og Jørgen Tousgaard sagde klart nej og Ole Rørbæk pointerede også, at han synes, at 2,5 etages byggeri var på sin plads og at byggeriet i øvrigt ikke passer til Sæby Havn. Som aftenen skred frem stod klart, at ingen politikere er klar til at stemme for et forslag med fem etagers boligblokke. Men hvad vil I så? - Spørgsmålet er, hvad I konkret ønsker, der så skal ske? spurgte John Christensen, og fik intet svar. Mest konkret var Karsten Thorn, der foreslog en konkurrence med ideer til, hvordan havneområdet kan udvikles. Politikerne blev også kritiseret for at indsigelsesfristen var for kort. Den var sat til 18. april, men på foranledning af John Christensen blev fristen forlænget til 18. maj, så folk kan nå at aflevere skriftlige indsigelser. Fortaler blev buuhet ud 250 mennesker var mødt op, og kun en deltager, Ivar Jacobsen roste planen, og denne ene positive udmelding fik efterfølgende forsamlingen til at buuhe. Der blev talt rigtig meget om miljøet og den særlige stemning på Sæby Havn med den store lystbådehavn. Flere af sejlklubbens medlemmer forsøgte at få svar på, hvor deres både skal opmagasineres. Det fik byrådsmedlem Brian Pedersen, der via sit job som formand for Teknisk Udvalg er med i Sæby Havns bestyrelse, til at love, at emnet bliver taget op på havnens næste bestyrelsesmøde onsdag 25. april. For der skal findes en løsning, inden der arbejdes videre med havneø-forslaget.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden