Sæby

Sæbys bedste sportsfolk fik point mod tophold

Et point i to hjemmekampe mod tophold et fint resultat for Sæbys elitehold

SÆBY:Sæbys for tiden højest rangerende sportsudøvere, Sæby Billardklubs keglebillardhold, fik et enkelt point ud af weekendens anstrengelser. Lørdag lagde landets måske stærkeste hold, Næstved, vejen forbi. Og gæsterne sikrede sig en klar sejr på 6-2. Sæbys Søren Sørensen, der er en af landets bedste billardspillere, var ene om at vinde. Flere af Sæbys øvrige spillere var oppe mod overmagten og var langt fra at vinde. Så gik det bedre om søndagen, da Sæby spillere hjemmekamp mod Nyborg, der som Næstved ligger i toppen af Elitedivisionen. Slutresultatet var 4-4 efter en flot indsats af sæbynitterne. Søren Sørensen imponerede ved at slå den danske mester Finn Sørensen med et gennemsnit på 100 point mod modstanderens 90 point. En spændende og lige kamp, som Søren Sørensen lukkede i ottende indgang. Sejrende var bemærkelsesværdig set i lyset af, at Finn Sørensen åbnede kampen med at lave 500 point. Det øvrige Sæby-hold gjorde det også flot, og flere af spillerne har vist stor fremgang i forhold til i fjor. Søren Sørensen er dog den store stjerne. Således er han stadig ubesejret i år til trods for, at han har mødt de seneste års danske mestre. Sæby har hjemmekampe igen i weekenden 26.-27. oktober. Lørdag er modstanderen Københavns Energi, mens Sæby om søndagen spiller mod Tåstrup.