Sæbys piger og to trænere klar til ny fodboldsæson

Fra venstre er det Kjeld Pedersen og til højre Jens Hansen, der sammen med pigerne er klar til at give bolden op til en ny sæson i SKJOLD. Privatfoto

Fra venstre er det Kjeld Pedersen og til højre Jens Hansen, der sammen med pigerne er klar til at give bolden op til en ny sæson i SKJOLD. Privatfoto

SÆBY:Snéen har lige lagt sig i et fint lag over fodboldbanerne på Skjolds anlæg i Sæby. På trods af det er forberedelserne til den kommende sæson i fuld gang. På torsdag 10. januar klokken 19,30 holdes informationsmøde i Skjolds klubhus for damesenior og damejunior om den kommende sæson. Her vil trænerne, Jens Hansen og Kjeld Pedersen løfte sløret for planerne for den kommende sæson. Kjeld Pedersen vil dog godt allerede nu fortælle: - Jens og jeg har gjort os en masse tanker om den kommende sæson. Men vi vil meget gerne afstemme dem med pigernes forventninger. Det bliver kun en god sæson, hvis vi rammer pigernes forventninger til det at spille fodbold. Derfor har vi inviteret til mødet på torsdag. Alle spillere, nuværende, nye og tidligere er meget velkommen. - Men ét er sikkert. Vi tilbyder i år gruppen en træningslejr som optakt til sæsonen. Vi mener det er vigtigt vi lærer hinanden godt at kende. Ikke kun på det sportslige men også socialt. Det at gå til fodbold handler ikke kun om den runde bold. Tredje halvleg, hvor man lærer hinanden at kende på en anden måde end på fodboldbanen, er super vigtig. - Vi har tænkt os at senior og juniorgruppen til dagligt træner på samme tidspunkt. Ofte vil træningen foregå i samlet gruppe, men vi har også mulighed for at lave træningspas hver for sig, nu hvor vi er to trænere tilknyttet. Dette vil vi afstemme ud fra, hvor mange der kommer til træning. Træningstidspunkterne og kampdage skal vi tale om på mødet. - Vi vil gerne lytte til hvornår piger bedst kan træne og spille kamp. Mange har job og uddannelse der skal passes ind i dette, siger Kjeld Pedersen