Sænk den ikke

TOPSKAT:Manglen på medarbejdere er nu så stor, at der er behov for en sænkelse af topskatten. Det udtaler Peter Rindebæk, formand for Dansk Industri i Aalborg, torsdag 10.5. Skatten spiller ingen rolle, hvis du har brug for mere arbejdskraft, Per Rindebæk. Hvis erhvervslivet vil dække manglen på arbejdskraft, skal de: * stoppe nedslidningen og udstødningen af arbejdskraften i form af højt tempo og for meget overarbejde * give plads nogle af de stadig 100.000 ledige ind på arbejdsmarkedet * give de dårligst uddannede mere og bedre uddannelse * hjælpe flygtninge og indvandrere ind på arbejdsmarkedet * give de mange på overførselsindkomster en chance for at tage arbejde i det omfang, de kan holde til Med nogle få hæderlige undtagelser har danske virksomheder så travlt med at tjene penge i disse år, at glemmer indsatsen for at sikre den nødvendige arbejdskraft i de kommende år. Du peger på et væsentligt problem, men har ikke rigtig fat i nogen løsning, Peter Rindebæk. At sænke topskatten, er som at tisse i bukserne. Det giver alt for hurtigt en kold og klam fornemmelse. Og så er det i øvrigt uretfærdigt at nedsætte de højeste indtægters skat.