Sænk skatten til det halve

Metoden er lovlig og giver store skattelettelser for op til ti procent af lønnen. Men få benytter den

Af Ole Farbøl, InMente erhverv@nordjyske.dk NORDJYLLAND: Mens Ligningsrådet på den ene side tordner mod voldsom vækst i frynsegoder, så godkender samme Ligningsråd en metode, der gør det til et tag-selv-bord at klippe toppen af skatten. Bruger man metoden, kan for eksempel en faglært håndværker i skøn samdrægtighed med sin arbejdsgiver bevilge sig selv en skattenedsættelse, der er på niveau med den skattenedsættelse, vi har fået med Forårspakken og regeringens øvrige nedsættelser. Da virksomheden samtidig får en likviditetsfordel, skulle der være en chance for, at det kan lade sig gøre at overtale arbejdsgiveren. Men der er en række enkle spilleregler, som skal overholdes til punkt og prikke. Medarbejderne skal også være parate til at vente fem år for at få de sidste ti procent af deres årsløn. Til gengæld kan den effektive skatteprocent så falde fra 63,3 procent til sølle 27 procent for denne del af lønnen. - I Skatteborgerforeningen kan vi godt forstå, at danskerne er så fokuserede på frynsegoder, men i bund og grund er alle disse krumspring jo bare et bevis på et skattesystem med en dræbende høj beskatning på arbejde, siger Kurt Scheelbeck, der er formand for Skatteborgerforeningen. Næsten alle Metoden hedder medarbejderobligationer, og den kan bruges af alle. Fra direktør til specialarbejder. Faktisk skal den bruges af alle - eller næsten alle. Medarbejderobligationerne kan udstedes på et fast beløb eller gives som en procent af lønnen. Maksimalt må medarbejderobligationerne højst udstedes på et beløb svarende til ti procent af årslønnen. - Hvis en virksomhed vil bruge medarbejderobligationer, så må den ikke håndplukke, hvilke medarbejdere der skal have dem. Men den må godt begrænse medarbejderobligationerne efter objektive kriterier. For eksempel at man skal have været ansat mindst et år i virksomheden, eller at de kun gives til fuldtidsansatte og udlærte, siger statsautoriseret revisor Jan Hald Pedersen fra MB Revision. Obligationer i Word Det lyder dyrt at skulle udstede medarbejderobligationer. Men det handler bare om at bruge nogle få minutter på at skrive et dokument i Word: Jeg virksomhed A skylder dig medarbejder B XXX kroner. Der behøver ikke komme nogen bank indover eller nogen blåstemplende myndighed, for ret beset er en obligation bare et gældsbrev. Men herudover skal nogle andre enkle spilleregler overholdes for at få den store skattegevinst. For det første skal obligationerne båndlægges i fem år fra udløbet af kalenderåret. For så vidt kan de godt sælges inden da, men det er en dårlig idé, for så bliver beløbet beskattet på præcis samme måde, som hvis det var almindeligt udbetalt løn. - For det andet er det klogt at udstede obligationer med en rente svarende til mindsterenten. Ellers kan medarbejderen blive beskattet af en kursgevinst, siger Jan Hald Pedersen. Omvendt er det i virksomhedens interesse ikke at sætte renten for højt for at undgå, at kursen kommer over hundrede, når bindingsperioden udløber. For det tredje skal tildelingen af obligationer indberettes til Told & Skat inden den 20. januar året efter udstedelsen, og virksomhedens revisor skal attestere, at oplysningerne er korrekte. Parres med lønnedgang - Man har i mange år kunnet udstede medarbejderobligationer, men efter en afgørelse i Ligningsrådet kan de nu parres med en lønnedgang. Det er der bare ikke ret mange, der har fået øje på endnu, så ordningen er ret sjælden, siger Jan Hald Pedersen. Når obligationerne parres med en tilsvarende lønnedgang, bliver det udgiftsneutralt for virksomheden. Den får tilmed en bedre likviditet ved at udskyde en del af lønudbetalingen. Og ordningen kan benyttes af alle virksomheder uanset om de drives i personlig form eller i selskabsregi. Den dag bindingsperioden udløber, beskattes medarbejderen ikke af obligationernes værdi. Men virksomheden skal betale en afgift på 45 procent af den del af værdien, som overstiger 4.500 kroner. Alt det regner man baglæns i et lidt kompliceret regnestykke. Hvis en medarbejder har en årsløn på 350.000 kroner, vil han kun få udbetalt 12.845 kroner netto af de sidste ti procent af sin løn. Hvis han i stedet får obligationer for 25.534 kroner, så skal arbejdsgiveren betale 9.466 kroner i afgift, hvilket sjovt nok giver arbejdsgiveren en samlet udgift på 35.000 kroner. Ulempen er, at medarbejderen skal vente fem år. Til gengæld får han det dobbelte ud af den sidste tiendedel af sin løn. I det konkrete eksempel kommer skatten ned på cirka 27 procent i stedet for 63,3 procent, som ellers skulle have været betalt. Derudover er der en lille risiko. Hvis virksomheden i mellemtiden går konkurs, er det uvist om Lønmodtagernes Garantifond dækker denne form for løn-tilgodehavender. Medarbejderobligationer kan udstedes år efter år.