København

Særdeles fredelig 1. maj

KØBENHAVN:Det er efterhånden mange år siden, at hovedstaden har oplevet så problemfri en 1. maj. Først på aftenen søndag vurderede man hos Københavns Politi, at dagen var forløbet "enddog særdeles fredeligt". Kun en enkelt person var på det tidspunkt blevet anholdt for at være i besiddelse af en tåregasspray. Tidligere år har der blandt andet være uro i forbindelse med de demonstrationer med rod i miljøet omkring ungdomshuset, der har deltaget i 1. maj-festen. Men den anarkistiske demonstration, der søndag gik fra Vesterbro til Fælledparken, forløb helt uden anholdelser. Politiet registrerede grafittimaling på nogle butikker på Nørrebrogade som det eneste spæde tilløb til ballade. Politiet vurderer, at der var op til 15.000 mennesker samlet i Fælledparken. /ritzau/