Sære blege grimme krabbende

¿Passion¿ er flot og forførende, men første del af forestillingen er for meget i tomgang.

¿Passion¿ er flot og forførende, men første del af forestillingen er for meget i tomgang.

danseteater ¿Passion¿ # # # # ¤ ¤ Der er endnu engang tæt pakket på Vendelbohus som så ofte før, når teatret har mod til at købe en moderne danseforestilling hjem. Og tilsyneladende er det alle slags publikum, der kommer. Det er godt gået, Hjørring! Et lignende forum for moderne dans findes ikke i Nordjylland. ¿Passion¿ er en usædvanlig velkomponeret, velkoreograferet og veludført samling særheder, der er ganske unikke og udfordrende at afkode. Michael Kviums bizarre skabninger, med spastiske bevægelser og strittende arme kan synes svære at indfange, hvis det også skal blive smukt at se på. Den del af forestillingen lykkes flot i Tim Rushton besynderligt animerende koreografi. Vi genkender straks Kviums sære, blege, grimme krabbende eksistenser, som i passionens vold folder sig ud i løbet af forestillingen. Det primære virkemiddel er kroppen ¿ ansigtet og opmærksomheden på hinanden synes ude af fokus det meste af forestillingen, og vi ved ikke helt, hvad vi skal mene. For nogle tilskuere er det muligvis en oplevelse at se en mager, veltrænet danser udfolde sig ¿ men det er vel ikke målet i sig selv? Vi skal helst have lidt mere med hjem, men vi skal helt hen i slutningen af forestillingen, før brikkerne begynder af falde på plads; før vi accepterer formen og tager den til os. Værdien ligger i høj grad i den retrospektive aha-oplevelse. Rigtigt forførte - af mere end de smukke kroppe - bliver vi ikke undervejs, og forestillingen ville vinde ved at blive strammet før pausen. Der er desværre for meget tomgang ¿ selvom det er umådeligt dygtigt gjort. Det er dans og danseres evige problem, for de lækre, veltrimmede, smidige kroppe kommer lynhurtigt i fokus, hvis det, der skal fortælles, ikke er skarpt nok. Først til allersidst er det som om sal og scene finder hinanden i en forrygende finale. Og det er ærgerligt, at den ikke lige får den sidste tand, for sjældent har man set så blæret en konstellation at kunstneriske arketyper, der hver især tør. Rushton og Kvium har i Ars Novas musik fundet en medspiller, der understøtter uden at stjæle billedet. Den helt grundlæggende idé med at præsenter temaerne ¿Had¿, ¿Besættelse¿, ¿Lyst¿, ¿Viden¿ og ¿Indsigt¿ ved hjælp af danserollerne: ¿Had¿, ¿Offer¿, ¿Krøbling¿, ¿Frister¿, ¿Besat¿, ¿Besat¿, ¿Lyst¿, ¿Kvinde¿ og ¿Mand¿ er fantastisk. Anne Mette Busch kultur@nordjyske.dk [ ¿Passion¿ Moderne ballet med Dansk Danseteater på Hjørring Teater Af Tim Rushton og Michael Kvium Vendelbohus torsdag aften www.danskdanseteater.dk