Særpræget tyveri

Tyverier 18. september 2002 08:00

HOU: At meget kan stjæles, måtte medarbejdere fra Ulsted-Aalebæk Vandværk i denne uge konstatere, da de på en p-plads ved Kongevejen og Strandvejen måtte noteres sig, at en 300 kg tung målerbrønd var blevet stjålet. Målerbrønden skulle egentlig have været gravet ned i maj, men her stod grundvandet for højt til, at det kunne lade sig gøre. Derfor blev den efterladt - og altså sidenhen stjålet. - Der er ikke nogen, der kan bruge den til noget, fortæller landbetjent Uffe Pedersen, der har en formodning om, at målerbrønden måske er blevet stjålet, fordi den ligner en såkaldt tricktank til brug ved nedsivningsanlæg. Den store - og for alle andre end vandværket ubrugelige - målerbrønd er kegleformet og af sort plast. - Så hvis der er nogen, der har set en sådan et eller andet sted, så vil de gerne have det at vide på vandværket, siger Uffe Pedersen, der samtidig kan fortælle, at målerbrønden har en værdi på 18.000 kr.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...