Særundervisning æder af servicen til normalelever

Den rummelige folkeskolen udskiller som aldrig før. Uddan folkeskolelærerne noget bedre, siger amtskontorchef

Skolevæsen 6. oktober 2002 08:00

NORDJYLLAND: Det, der skulle være den rummelige folkeskole, udskiller elever til specialundervisning, som aldrig før. Og det koster. Det specielle er på vej til at blive det normale. Op mod 25 pct. af alle skolebørn, nogle steder op til halvdelen, præsenteres for et specialtilbud af eller anden art. Kommunerne er opmærksomme på problemerne, fordi specialundervisningens himmelflugt truer servicen i normalundervisningen. Formanden for KL, borgmester Eigil W. Rasmussen, opfordrer til, at væksten nedbringes. På landsplan går ca. 8800 børn med handicap af en art i de amtslige specialklasser. 863 af dem findes i Nordjylland. Det er en stigning på 62 på et enkelt år. Det er sociale, emotionelle og psykiske vanskeligheder, der presser sig på. Området omfatter autister og børn med aspergers syndrom.Til gengæld er der færre børn med høreproblemer. Hørehæmmede børn opereres nu om stunder og får en hørelse, så de kan integreres i den almindelige skole. Bente Brink Nielsen, kontorchef i Nordjyllands Amt, chef for amtets vidtgående specialundervisning, tror på, at en opkvalificering af folkeskolens lærere vil kunne være med til at afbøde problemerne. Derfor råder hun kommunerne til at sørge for at få videreuddannet deres lærere inden for området. - Det er ikke et angreb på lærerstanden, men en erkendelse af, at lærerne i dag står med mange udfordringer, som de ikke gjorde for 20 år siden med hensyn til generelle og specifikke indlæringsvanskeligheder. En mellemvej For 20 år siden sagde man integration i folkeskolen for enhver pris. De statslige særforsorgsinstitutioner blev nedlagt. De handicappede elever skulle ind i normalskolen. I dag er man i gang med en så stor udskillelse som aldrig før. - Der må kunne findes en mellemvej, mener Bente Brink Nielsen. Presset på specialundervisningen skyldes også, at forældre af i dag er meget bevidste om det bedste til deres børn. Såvel Kommunernes Landsforening som Amtsrådsforeningen har opmærksomheden rettet mod udviklingen. Udgifterne til specialundervisning i folkeskolen er gennem en længere årrække steget mere, end væksten i det samlede elevtal umiddelbart kan forklare. Det var bl. a. baggrunden for, at Folketinget for godt to år siden vedtog at ændre reglerne til den vidtgående specialundervisning. Kommunerne overtog visitationsforpligtelserne fra amtet. Samtidig blev takstbeløbet for vidtgående specialundervisning forhøjet fra godt 60.000 kr. til godt 161.000 (skoleåret 2000-01). Prisen er i dag 170.000 kr. En kommune skal altså betale amtet 170.000 kr., hver gang det visiterer en elev til en amtslig foranstaltning. Alligevel har kommunerne haft svært ved at dæmpe væksten. Det er meget forskelligt, hvordan kommunerne håndterer problemerne, viser en undersøgelse, som Nordjyllands Amt nu har foretaget i samtlige 27 kommuner. 150.000 kr.s forskel Visitationspraksis er meget forskellig. Der er ingen lovgivningsmæssigt fastsatte rammer. En KL-undersøgelse har således afsløret, at der var en forskel på fra 20.000 til 170.000 kr. i kommuner vil bevilge i en bestemt sag. Seks kommuner blev sat til at forholde sig til 10 sager. Med overtagelsen af visitationsforpligtelsen og øget betaling var det ventet, at kommunerne selv ville påtage sig nogle af specialopgaverne. Det kan ikke umiddelbart aflæses af statistikken (omstående), som nu kommer til at indgå i en landsundersøgelse. I bunden ligger Sæby Kommune med en frekvens på 0,56 pct. af befolkningsandelen, mens Løgstør ligger i top med 1,66 pct. og Aalborg Kommune med 1,57 pct. på trods af, at Aalborg med 18.622 7-17-årige har over en fjerdedel af landsdelens børn og unge, nemlig 27,2 pct. Amtsgennemsnittet er på 1,24 pct. Ved en tidligere undersøgelse kom Nordjylland ind på en fjerdeplads. Man håber nu at være rykket nogle pladser ned. Aalborg er med andre ord en af de store forbrugere. Chefen for kommunens Pædagogisk-Psykologiske Rådgivning, Sven Thomsen, siger således: Aalborgs udgifter til specialundervisning ligger ikke over andre store byers. Vi gør det, der til enhver tid er mest økonomisk og bedst for det enkelte barn. Når kommunen er en stor forbruger af amtets tilbud, hænger det også sammen med, en stor del af de amtslige specialtilbud findes i Aalborg-området. Så hvorfor selv oprette noget, når amtet har det i forvejen, og man ikke selv kan gøre det billigere. Aalborg behøver således sjældent at lade afstandsbetragtninger indgå i vurderingen. Sæby gør det selv I Sæby Kommune, som ligger i bunden i amtsstatistikken, oplyser ledende skolepsykolog i rådgivningsafdelingen, Flemming Klougart: - Det er rigtigt, at vi løser mange opgaver selv. Der er dog også en grænse. På et tidspunkt forsøgte man sig med eget tilbud til fire børn med vidtgående handicap, men opgav og visiterede videre til amtet. - Statistikken her er ikke en oversigt over, hvad der er rigtigt eller forkert. Dens mål er at gøre kommunerne bevidste om det, de bruger, er for meget eller for lidt, eller måske OK, siger Bente Brink. En faktor man også skal operere med, er afstanden. Alle mener, jo tættere på hjemmemiljøet og jo tættere på normalskolen jo bedre. Derfor hilser hun også med tilfredshed, at kommuner er begyndt at samarbejde på tværs af kommunegrænser om bl. a. specialtilbud til sprogbørn.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...