Sæson for kunst på Grenen

Kunst 1. maj 2003 08:00

SKAGEN: Grenen Kunstmuseum åbner for sæsonen i dag, og det markeres blandt andet med reception og fernisering klokken 16. Der åbnes med en særudstilling med værker af skulptøren Axel Wallenberg og mesteren Carl Milles, hvis berømte skulptur "Gud på Regnbuen" kan ses foran museet på Grenen. Værket af svenskeren Carl Milles er et forarbejde til originalen, der angiveligt skulle stå ved FN-bygningen i New York. Dette fremgår dog ikke i forskellige biografier. Carl Milles hed oprindeligt Carl Emil Wilhelm Andersson, og blev født i Lagga nær Uppsala i 1875. Efter studier på en teknisk skole studerede og arbejdede han i otte år for Auguste Rodin i Paris. Men store dele af verden blev hans arbejdsplads - Rom, New York, Hamburg, London samt hjemlandet Sverige, hvor han i 1936 skænkede hjemstedet Millesgården på Lidingö ved Stockholm til det svenske folk. Hér står i dag en del af de værker, Milles fuldførte før sin død i 1955 - og som bragte ham masser af hæder verden over. Grenen Kunstmuseum viser foruden nutidens Skagenmalere Eva Linds skulptursamling side om side med med skulptører som Carl Milles, Oscar Reutersvärd, Axel Wallenberg med flere. Her vises også museets ejer Axel Linds maritime oliemalerier. I Drachmannsalen viser Axel Lind en anden udstilling, "Isrige", hvor han tolker isbjergene ved Grønlands kyst. Axel Lind er kaldt det nordiske maleris "grand old man" og er manden bag Grenen Kunstmuseum. I 1977 byggede han museet op på ruinerne af Grenens gamle badehotel. Her havde Holger Drachmann og mange impressionistiske kunstnere sit højsæde i begyndelsen av 1900-talet. Axel Lind blev født i Raadvad 1907 og voksede op som den ældste af knivsmedens drenge med den smukke Dyrehaven som nabo. Han malede allerede som fem-åring, men søgte efter andre motiv end skov, park og sø. Axel Lind var ikke selvskrevet til at blive billedkunstner. Efter en sangerprøve i København endte han i Italien, hvor han studerede sang hos storheder som Gigli, men 2. Verdenskrig kom i vejen for sangerplanerne. Et andet talent fik chancen, og det var pennen. Axel Lind påbegyndte en journalistbane og kom til at stå den legendariske redaktør Cavling nær. Behovet for at male tog over og dette blev hans livsopgave. Tidligt begyndte Axel Lind fundere på hvordan han kunne hjælpe unge seriøse kunstnere, og søgte efter et sted hvor det var muligt at bygge ett museum. Han ville skabe et naturligt hjemmested for nutidens Skagenkunstnere og et forum for den nordiske maritime kunst. Det blev Grenen og Skagen, hvor de to have mødes i skøn forening og nogen gange i strid modvind. Samtidig instiftede Axel Lind sin kulturfond for stipendier till kunstnere og organisationer.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...