Tyverier

Sæson for tasketyverier

SKAGEN/FREDERIKSHAVN:Tre norske kvinder blev lørdag eftermiddag udsat for tasketyverier i forretningskvarteret i Skagen. Ingen af dem har bemærket noget usædvanligt i forbindelse med tyverierne, så politet har ingen mistænkte at gå efter. Det første tyveri fandt sted i forretningen Josephine på Sct. Laurentii Vej mellem kl. 12 og kl. 12.30. Den norske kvinde mistede 1500 kr. og to norske kreditkort fra sin taske. Mellem kl. 12.45 og 13.10 mistede en anden norsk kvinde en damepung med 2000 kr. i norsk og dansk valuta i butikken Kammerat. Mellem 13.15 og 15.15 mistede den tredje norske kvinde sin tegnebog i Brugsen. Tegnebogen, som lå i hendes taske indeholdt 700 danske kr. og 803 norske. I Frederikshavn blev en dansk kvinde bestjålet i BR Legetøj lørdag formiddag. Også hun blev frastjålet en pung fra en taske.