Sæsonåbning med akvarelkunst

Skørping 1. marts 2003 07:00

SKØRPING: Mosskov Pavillonen ved St. Økssø syd for Skørping åbner i dag dørene for en ny sæson, og det sker med akvarelkunst på restaurantens vægge. Anna Brix Studsholt, som er arkitekt og til daglig arbejder som planlægger i Nordjyllands Amt, har gennem årene også lavet en del illustrationer til bøger og pjecer. Senest har hun malet akvareller og stået for den grafiske tilrettelæggelse af bogen "Tilbage til turismens rødder" skrevet af etnolog Kirsten Monrad Hansen og udgivet af amtet i 2002. Det er blandt andet to af de originale billeder fra denne bog, som er med på udstillingen i Mosskov Pavillonen. Udstillingen er delt op i temaer, der passer til de forskellige rum i restauranten. Først billeder fra de sydlige himmelstrøg, hvor de varme farver harmonerer med indgangens gule farve. Derefter følger billeder med blomster og skoven som motiv i den første stue. I den anden stue er primært udstillet motiver fra Vestkysten og Himmerland. Mosskov Pavillonen har åbent i weekenderne i marts og april.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...