Sæsonafslutning på Galleri Hou

Kunst 10. september 2002 08:00

HOU: Uld af høj kvalitet i såvel design som forarbejdning blev fremvist for de cirka 100 gæster, der i søndags besøgte Galleri Hou, da galleriet holdt fernisering på sæsonens sidste udstilling. Det er Østvendsyssels Vævekreds, der med sit kunsthåndværk sætter et smukt punktum for den bedste sæson i galleriets tre-årige levetid. Åbningstalen blev holdt af skoleinspektør Ole Møller. Han indledte sin tale med et uddrag af Johannes V. Jensens historie "Jens Jensen Væver". Udstillingen kan ses til og med fredag 20. september.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...