Sæsonen målt på affald

Aalborg 1. september 2004 06:00

Sædvanligvis er der 25-35 sorte sække med affald på de gode dage - men søndag 8. august var der 50 sække! Det var simpelthen sæsonens bedste dag i Friluftsbadet i Aalborg, og 10.000-12.000 solhungrende vandhunde har der garanteret været i løbet af dagen, mener bademester Kaj Bjerregaard Jensen. 50 sække med pizzabakker, babybleer og mad- og ikke mindst ispapir. Bademesteren ser tilbage på en forrygende sæson, siger han - med tre ugers konstant varmebølge og fuldt hus fra morgen til aften hver eneste dag. Det er meget anderledes end de fleste år, husker han, for personalet kunne jo knapt nok nå at puste ud ind imellem. Og selv begyndelsen af sommeren var såmænd ikke værst, mener han. På den tid af året går folk nemlig ikke og venter på sommeren, uanset vejret. De går ud i det i Vestbyen, fastslår han, og nyder de solstrejf, der der. Så alt i alt: Fin sommer! lyder det.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...