Håndbold

Sæsonens bedste håndboldspil rakte ikke til sejr

Selvom Aars HKs håndboldherrer i 2. division leverede sæsonens bedste spil, var det ikke nok til at tage point fra Skive fHs oprykningskandidater, der i Østermarken Hallen vandt knebent 29-27. En katastrofal indledning blev sammen med et par fejl i slutfasen afgørende for kampens udfald. Allerede efter 14 minutter var hjemmeholdet bagud 4-10 og haltede i resten af kampen bagud med 5-6 mål Ved pausen førte gæsterne således 18-12. En føring der blev udbygget til syv mål i anden halvleg. Med 22 minutter igen viste måltavlen således 14-21. - I kampens sidste 22 minutter leverede holdet det bedste håndbold, der længe er blevet vist i Østermark Hallen. Det var simpelthen en kæmpepræstation, spillerne lavede, lyder det fra holdleder Peter Poulsen. - Med tre minutter igen får vi udlignet til 26-26, men et par dumme fejl betyder to mål til Skive fH og med to mål nede og halvandet minut igen, er det vanskeligt at få vendt, siger Peter Poulsen, der dog kun er fuld af lovord om Aars holdets præstation. 17 minutter inde i kampen måtte en velspillende Lars Hansen udgå med en skade, men forinden havde han nået at score seks mål og blev kun overgået af Lars Jacobsen med 7 mål. De øvrige målscorer var Lasse Hosbond Larsen 5, Søren Larsen 5, Morten Høgh 1, Klaus Vestergaard 1, Mikkel Hansen 1 og Thomas Andersen 1.