Volleyball

Sæsonens bedste kamp

Med en sejr over Amager VK avancerede Bedsted til tredjepladsen i 1. division i volleyball.

Christian Riis med nummer syv var Bedsteds helt store spiller i kampen mod Amager, og Mads Helligsøe med nummer fem var også godt spillende. Her jubler thyboerne over sejren i første sæt.Foto: Klaus Madsen

Christian Riis med nummer syv var Bedsteds helt store spiller i kampen mod Amager, og Mads Helligsøe med nummer fem var også godt spillende. Her jubler thyboerne over sejren i første sæt.Foto: Klaus Madsen

Inden sæsonen var Amager VK udråbt som den helt store favorit i 1. division, men det har holdet ikke formået at leve op til, og søndag blev amagerkanerne i Bedsted Hallen definitivt sat af i oprykningskampen. Bedsted KFUMs volleyballmandskab vandt opgøret 31, og dermed avancerede thyboerne til tredjepladsen i 1. division. - Det var den bedste kamp, vi har spillet i denne sæson, og den kom på det helt rigtige tidspunkt, sagde Bedsteds coach Leif Hvam. Danmarks bedste spiller Når Amager var udråbt som favorit hænger det sammen med, at klubben til denne sæson har fået brasilianeren Geovan Santos som spillende træner. Han har været med til at vinde DM-guld med både Gentofte og Marienlyst og er flere gang blevet kåret som den bedste spiller i elitedivisionen. Han var ikke med, da Bedsted tabte 3-0 på udebane, men søndag var han på banen. De to første sæt blev tætte. Holdene fulgtes ad, inden Bedsted vandt første sæt 2826. I andet sæt tog gæsterne stikket hjem med cifrene 26-24, men så satte thyboerne turboen på. Bedsted vandt tredje sæt med hele 25-13 og fjerde sæt med 25-16. Læs hele artiklen i Thisted Dagblad mandag