Sæsonens sidste bjæf

Lørdag holdt den lokale afdeling af Danmarks civile Hundeførerforening (DcH) sin årlige lokalkonkurrence. Den Vesthimmerlandske gren af hundeførerforeningen benyttede dagen til at kåre årets lokale klubmestre og til at markere afslutningen på en sæson, hvor både de to-benede og de firbenede har klaret sig flot. - Vi har haft en gevaldig god sæson, siger Svend Aksel Nielsen, der har været medlem af DcH Vesthimmerland i alle foreningens leveår. - Vi fik 139 kredspoints i kreds 1, hvilket var nok til en sammenlagt andenplads blandt de lokale foreninger i Nordjylland. Desuden vandt vi både A- og C-klassen, så det har været en rigtig fin sæson, siger Svend Aksel Nielsen, der også kan glæde sig over, at DcH Vesthimmerland for tiden oplever en pæn tilgang på medlemsiden. - Vi er for øjeblikket cirka 230 medlemmer, og så mange har vi aldrig været før. Vi plejer at ligge omkring de 200, så det er jo en ny rekord, siger Svend Aksel Nielsen. Til lørdagens sæsonafslutning var cirka 40 hunde i konkurrence, og resultaterne blev som følger. Klubmester og vinder af C-klassen: Ida Borris med Tasia 148 points. Klubmester og vinder af B-klassen: Susanne Ottosen med appen sennenhunden Priska med 179.70 p. Klubmester og vinder af A- klassen: Per Mousten med schæferhunden Quido med 289 p. Klubmester og vinder af Eliteklassen: Hugo Damsgaard med retrieveren Ricko med 367 p. Begynderklassen blev vundet af Maja Sahl med labrador retrieveren Ronja med 98 p. Klubmester og vinder af agility for store hunde: Kjeld Nørager med labradorretriveren Molly. Klubmester og vinder i agility for mellemstore hunde: Kisse Pedersen med terrieren Mikki. Klubmester og vinder i agility for små hunde: Frits Otte med den dansk svenske gårdhund Freja. Karina Jensen med foxterrieren Vimse blev vinder af agility for begyndere. Vandrepokal for bedste lydighed på dagen: Per Mousten. Vandrepokal for flest kredspoints: Kim Fauerskov 34 p. Pokal for flest kredspoints i C klassen: Mogens Brinck. Pokal for flest kredspoints i B klassen: Helle Johnsen. Pokal for flest kredspoints i A klassen: Kim Fauerskov. Pokal for flest Kredspoints i E Klassen: Leif Madsen. Pokal for flest kredspoints i agility mellem: Kisse Pedersen. Pokal for flest kredspoints i agility stor: Kjeld Nørager. Og slutteligt blev også Skippers Mindepokal uddelt. Den er indstiftet som et minde om en dygtig hundefører og tildeles et medlem, som yder et stort stykke arbejde, og er værdsat og respekteret i klubben. Skippers Mindepokal blev i år tildelt Jytte Kristensen.