Fugle

Sæsonens sidste chance for at se dyrene

Vildtfarm Nord melder om fremgang og sætter turbo på

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Næ­se­bjør­nen: En af fle­re end 400 fas­te be­boe­re på vildtfarmen, der for­trins­vis rum­mer dyr fra ver­dens nord­li­ge og tem­pe­re­re­de om­rå­der.

NYRUP:Danmarks største vildtfarm runder sæsonen af i efterårsferien, og byder på nyheder som hunner til sumpbæverne, en ny hjort, og nyfødte lam hos cameroonfårene. Shropshirefår og dværggeder indgår nu i Vildtfarm Nords flok af klappedyr, der kan røres indendørs i et få måneder gammelt klappedyrshus, og dyre - og naturparken i Nyrup mellem Nibe og Aalborg sælger strømper, plaider, tøjdyr, huer, vanter, mad og drikke i butikken, der åbnede i nye lokaler denne sommer. Sæsonen 2007 bliver formentlig den hidtil bedst besøgte i Vildtfarm Nord Dyre- og Naturparks historie- - Lige nu står barometret på 11 procents fremgang i omsætningen sammenlignet med sidste år, og det svarer nogenlunde til stigningen i indtjeningen, konstaterer ejer og direktør, Poul Erik Sperling. - Sommerens regnfulde vejr trak både op og ned. Regner det for meget, kører folk i City Syd. Er vejret dog bare nogenlunde, men ikke egnet til stranden, smitter det til gengæld positivt af på besøgstallet hos os. Vildtfarm Nord serverer ekstraoplevelser hver dag i efterårsferien som ponyridning, fodring af beboere som vaskebjørne, dådyr og stinkdyr, inden vildtfarmen lukker for i år på søndag. Dog er december reserveret særarrangementer for børnehaver, fritidsordninger og skoler. Poul Erik Sperling og co. går dog på ingen måder i dvale den kommende vinter, hvor programmet står på en udbygning af anlæggene og tilflytning af flere dyr. Nyhederne i 2008 omfatter eksempelvis en ombygning af den gamle butik til et indendørs anlæg med fugle fra Australien, en voliere med fugle fra Amerika som rødskuldret and, og en stor fritflyvnings-voliere med andefugle og fasaner fra Asien.