Jammerbugt

Sæsonens sidste golfmatch på Øland

ØLAND:Der var 44 deltagere til Royal Unibrew matchen lørdag eftermiddag i Øland Golfklub, og i det flotte efterårsvejr blev der opnået en række gode resultater. A rækken blev vundet af Claus Nielsen med 36 point foran Per Juul Christensen med 33 point og Jens Jørgen Kristensen med 30 point. I B rækken opnåede Vibeke Leighton Jensen 34 point på førstepladsen, medens Ejner Bering blev nummer to med 28 point og Vidir Atlason nummer tre med 27 point. C rækken opnåede de højeste scorer med Ulla Rildau Thomsen på førstepladsen med 37 point, Bent Jensen på andenpladsen med 35 point og Finn Christensen på tredjepladsen med 34 point. Juniorspilleren Stine Christensen havde det længste drive hos damerne og Per Juul Christensen hos herrerne, mens Lissi Pedersen kom tættest på flaget hos damerne og Frank Linger hos herrerne. Matchen markerede afslutningen på sæsonens matcher, og efter præmieoverrækkelsen var der spisning og hyggeligt samvær i klubhuset.