Sæsonstart for BTIs fodboldspillere Rigtige venner

Fodbold 10. februar 2005 05:00

BINDSLEV: Når BTI"s fodboldafdeling på lørdag indleder den nye sæson med standerhejsning, slår man to fluer med et smæk. Ved standerhejsningen klokken 13, vil formanden byde velkommen til de forhåbentlig mange deltagere, og så følger en times let træning og den obligatoriske varme suppe i cafeteriet. Derefter vil der som noget nyt klokken ca. 15 blive afholdt generalforsamling i fodboldafdelingen, Her kan formanden Arne Pedersen bl.a. berette om et ikke særlig fremragende 2004, samt uddybe strategien for den kommende sæson. Vennerne BTI må være glad for sine venner for foreningen har i det forløbne år modtaget støtte med i alt kr. 120.000 fra BTI"s venner. Det fremgik af formand Flemming Andersens beretning på foreningens generalforsamling. Foreningen har øget sit medlemstal til i alt 542. Da borgerforeningen besluttede at stoppe med Bindslev Harmonikatræf, er BTI"s venner indgået i et fællesskab med byens øvrige foreninger om en fortsat gennemførelse af harmonikatræffet.Alle valg var genvalg. Inden generalforsamlingen var der hæder til Hans Nikkelsen for 25 års medlemskab af bestyrelsen.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...