Sæsonstart for præmiewhist

På torsdag er det igen tid til præmiewhist

Skagen 30. september 2002 08:00

Torsdag 3. oktober byder Skagen Marineforening indenfor til sæsonens første omgang præmiewhist. Derefter vil der være præmiewhist i Marinestuen hver torsdag. Spillet begynder klokken 19:00 og varer cirka to timer. Det er en tradition, som er mere end 20 år gammel, Marineforeningen fører videre. Mange af dem, som kommer, er da også gamle kendinge. Men der er altid plads til nye. Der spilles efter et særligt pointsystem, hvor man får point i forhold til styrken af modspillerne. Pladserne trækkes der lod om, så nye deltagere kommer ikke til at være udenfor. Der plejer at komme omkring 25 mennesker på en aften, og selvom gennemsnitsalderen er tæt på 60 år, kommer der også unge mennesker. Det koster 60 kroner at deltage en aften. For de penge får man kaffe og et stykke brød. Desuden har man mulighed for at vinde pengene tilbage. Gevinsten er typisk 50-120 kroner for en omgang, som består af 16 spil. På en normal aften spiller man to omgange.

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Nordjyske Plus

Henter artikler...