Badminton

Sæsonstart i badminton

AALBORG:Aalborg badmintons bedste hold i 1. division Triton, Aalborg har allerede med stor succes taget hul på den nye sæson med en udesejr på 9-4 over nedrykkerne fra Hvidovre BC. Badmintonspillerne på de øvrige nordjyske mandskaber tager i den kommende weekend hul på deres sæson med første spillerunde i holdturneringens grundspil. Næstbedste Aalborg hold er i denne sæson igen først at finde i 3. division, pulje 1, hvor Aalborg er repræsenteret af abc Aalborg, Gug, og Triton 2, der venter altså her en række spændende lokal opgør. Alle tre hold starter sæsonen på udebane, abc Aalborg tyvstarter med en kamp allerede i aften mod Brønderslev, Triton 2 skal en tur til Århus, hvor modstanderen er nedrykkerne fra Aarhus (AB), mens Gug i sin første kamp skal nordpå, hvor modstanderen er oprykkerne fra Frederikshavn. Udover disse seks mandskaber består puljen af Skovbakken og oprykkede Randers 2. Aalborg er i Danmarksseriens pulje 1 repræsenteret af oprykkede Lindholm samt Svenstrup og abc 2, så også her venter i sæsonens løb spændende lokalopgør. Svenstrup spiller som eneste hold på hjemmebane mod Ikast 2, mens Lindholm skal en tur til Hjørring og abc 2 til Randers. Puljen består udover disse seks mandskaber af Skødstrup og Beder-Malling. I Danmarksseriens pulje 2 repræsenteres Aalborg af St. Restrup, der starter på udebane mod Støvring, Puljen består udover disse to mandskaber af Viborg, Olympia, Aarhus (AB) 2, Team Silkeborg og Team SVS. Aalborg er i Jyllandsseriens pulje 1 repræsenteret af Gug 2, Svenstrup 2 og Aalborg Triton 3, så også her venter i sæsonens løb spændende lokalopgør. Svenstrup 2 spiller her som det eneste hold på hjemmebane, når Vorup er gæster. Gug 2 skal en tur til Sæby, mens Triton 3 skal til Aars. De to øvrige hold i denne række er Skagen og Frederikshavn. I Jyllandsseriens pulje 2 deltager Sejlflod, der får besøg af Bindslev-Tversted, Vejgaard, der får besøg af Aabybro og St. Restrup 2, der skal på besøg i Brabrand. De øvrige to mandskaber i denne række er Brønderslev 2 og Skive-Resen. Denne spillerunde i badminton 21.-23. september 3.division: Fredag kl. 19.00: Brønderslev-abc, Aalborg. Lørdag kl. 14.30: AB, Århus-Triton, Aalborg 2. Lørdag kl. 15.00: Frederikshavn-Gug. Danmarksserien: Lørdag kl. 15.00: Svenstrup-Ikast 2. Lørdag kl. 15.00: Randers-abc, Aalborg 2. Lørdag kl. 15.00: Hjørring-Lindholm. Lørdag kl. 16.00: Støvring-St. Restrup. Jyllandsserien: Lørdag kl. 12.30: Svenstrup 2-Vorup. Lørdag kl. 15.00: Aars-Aalborg Triton 3. Lørdag kl. 15.00: Sæby-Gug. Lørdag kl. 15.00: Sejlflod 3-Bindslev-Tversted. Lørdag kl. 15.00: Vejgaard-Aabybro. Lørdag kl. 15.00: Brabrand-St. Restrup 2.