Sæt dem fri
SKOLER:Undervisningsminister Christine Antorini (S) vil forbedre kvaliteten i skolerne. Men det er ikke nok blot at nedsætte en dialoggruppe, som risikerer at blive en syltekrukke. Vi er nødt til at gå i gang med det samme med de redskaber, vi allerede kender, og som vi ved virker. I Liberal Alliance vil vi sætte skolerne fri, så de enkelte skoler leder sig selv og til gengæld bliver belønnet i forhold til resultater. Giv skolerne mulighed for at blive selvejende institutioner, gør seminarierne til en del af universitetssektoren og mindsk kontrollen med skolerne og lærerne. Vi som politikere skal udstikke de overordnede mål for lærerne og skolerne, men det bør være op til den enkelte skoleledelse at afgøre, hvordan man vil nå dem. Det er den bedste måde, man kan få virkelig innovation og nytænkning ind i skolerne på.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.