Sæt dig til rette i frisørstolen

FILM "Barber Shop" En krøllet komedie om livet som sort på bunden af samfundpyramiden. Komisk? Ja, vist. Men samtidig giver filmen sig god tid til at skildre de mennesker - under og bag saksen - der er med til at gøre "Calvins Barbershop" til noget særligt. Rapperen Ice Cube himself spiller Calvin, der har arvet en frisørsalon fra sin afdøde far. Her dumper de lokale ind. Ikke nødvendigvis for at blive klippet. Men lige så meget for at sludre, diskutere og få afgjort livsvigtige spørgsmål. Som eksempelvis: Hvad er det perfekte målestoksforhold mellem en kvindes talje og hendes agterparti? Det ved de henne i frisørsalonen. - Og tror du ikke på, hvad jeg siger mand, så kig engang på Jennifer Lopez bagfra! Frisørsalonen fungerer som åndehul og kulturelt forsamlingshus, og her er intet for småt eller for stort til at blive endevendt og gjort til genstand for respektløs analyse. Her er bare rart at være og dumpe ind. Det opdager vi andre hurtigt, mens Calvin selv først finder ud af det, efter at han har solgt salonen til den onde bagmand Lester. Som vil omdanne salonen til en stripbule. Så nu skal Calvin have fundet 40.000 dollar inden aften, ellers må han lukke og slukke. Parallelt hermed følger vi et par tumpede indbrudstyve, der har deres mas med at få brækket en stjålen pengeautomat op. Det er klassisk Gøg & Gokke sat i sort. Men det er livet og menneskeskæbnerne i frisørsalonen, som gør filmen til noget andet og mere end tandløs komedie. Her blander instruktøren Tim Story behændigt samfundskritisk komik med en realistisk skildring af den sorte befolknings liv og kultur i Chicagos nedslidte slum. Vi møder Eddie, der har holdninger lige så skarpe som hans nyslebne ragekniv. Teri, den kvindelige frisør, som døjer med sit røvhul af en utro kæreste, og Isaac, den hvide mand, som ingen vil klippes hos, selv om han opfører sig mere gangstarap end hele salonen tilsammen. På den måde er det en film, som handler om meget lidt. Og hvor der sker lige så lidt. Lidt lige som i éns eget liv. Netop det gør det til en rar film i stil med kultfilmen "Smoke" med Harvey Keitel som filosofisk, fotograferende tobakshandler. Fordi den koncentrerer sig om sine hverdagsmenneskere med deres hverdagsproblemer. Og gør det menneskevarmt og indlevende. Så vi selv føler, at vi sidder der i stolen og får en maskinklip i de tætte sorte krøller, mens Eddie fortæller at Rosa Hunt ikke gjorde det store, da hun satte sig ned i bussen på et sæde forbeholdt hvide. - Hun var bare træt! Det er sådan en film, som får sagt noget meget væsentlig om, hvorledes det er at leve som sort i dagens Amerika. Om at være fattig på bunden, hvor kriminaliteten hele tiden lokker med en tilsyneladende nem og smart udvej. Om hvor vigtigt det er at bevare sin selvrespekt. Om hvor vigtige et par venlige ord og en hjælpende hånd kan være for den, som er på røven. Samtidig er tonen, replikkerne og skuespillet lynende kvikt og morsomt. Du tror simpelthen på disse mennesker og deres problemer. De bliver hurtigt dine nære venner. Det gør denne "lige-ud-ad-landevejen" film til lidt af et mesterværk. Skynd dig ind at se den, inden de tager den af plakaten. Bent Stenbakken. bent.stenbakken@nordjyske.dk "Barber Shop". USA, 2002. Instruktør: Tim Story. En time, 43 min. Till. f. 11 år. Danmarkspremiere.

Forsiden