EMNER

Sæt formanden ud på et sidespor

SOCIALDEMOKRATI:Nu vil det socialdemokratiske bagland af med deres formand, betonsocialisten Mogens Lykketoft, hvad jeg tror er en meget god idé. En totalt frusteret Frank Jensen indrømmer klart, at partiet er langt bagud i meningsmålingerne. Få dage efter retter en irriteret Mogens Lykketoft i tv Frank Jensen, at denne ikke er frusteret, men at han har frustrationer.Det er totalt latterligt. Baglandet vil af med Mogens Lykketoft. Julestemningen præger absolut ikke det trængte parti, som præges af en flok gamle betonsocialister med Lykketoft i spidsen, og som bag sig har en lille flok ubeslutningsdygtige unge, som kæmper som gale for at komme til tv og radiomikrofonerne. Lykketoft mærker tydeligt Auken-effekten og bliver forhåbentlig snart stødt ud på et sidespor på pinlig vis som Nyrup og Auken. Socialdemokraterne eller Socialdemokratiet, som nogle stadig kalder partiet, har totalt mistet grebet om vælgerne, fordi partiet har slet ingen politik, som kan bruges i et moderne samfund. Her har Venstres Anders Fogh Rasmussen forlængst rettet ind, hvad et moderne dansk samfund skal bygge på. Tom retorik og røde faner tiltrækker simpelthen ikke længere fremadrettede danskerer. Så regeringspartierne og deres støtter kan holde en ganske rolig juleferie og se frem til et kommende valg og vente fortrøsningsfuldt på, at et valg helt vil sætte Lykketoft og Marianne Jelved ud af spillet.