EMNER

Sæt fut i din pc med SSD

- Foto: -

- Foto: -

Skift harddisken ud med en fast hukommelses-disk - en såkaldt SSD. Gevinsten er en langt kvikkere computer, lavere støj og længere batterilevetid. Til gengæld må du nøjes med mindre lagerplads. Kingston har netop lanceret en ny serie af disse drev, som er dobbelt så hurtige - og 20 procent billigere - end forgængeren. Nyheden fås som opgraderingspakke til både bærbare og stationære pc'er. I pakken ligger en boks til din gamle harddisk, så den fremover kan bruges som eksternt lager. Desuden medfølger et program, der automatisk kopierer indholdet af den gamle harddisk over på den nye SSD. Det nye produkt hedder SSDNow V200 og fås med 64, 128 eller 256 gigabyte. Prisen begynder ved 890 kr. Se mere på: www.kortlink.dk/9zrt.